Pressemeddelelse -

8 millioner kroner vundet i Solrød og Christiansfeld

To personer delte Lottopuljen på 17 millioner kroner lørdag aften og vandt 8.550.396 kr. hver. De to vindere har købt deres kuponer i henholdsvis Solrød og Christiansfeld.

Den store pulje i Lotto blev vundet lørdag aften af to personer. De to heldige vindere havde netop de 7 tal, der skal til for at vinde 1. præmien og får hver 8.550.396 kr.

Den ene vinder har købt sin kupon i Meny, Solrød Center 35, 2680 Solrød Strand, og den anden vinder har købt sin kupon på OK Plus, Haderslevvej 22, 6070 Christiansfeld.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderene, så har man købt sin kupon i Meny i Solrød eller OK Plus i Christiansfeld, bør man måske tjekke den en ekstra gang.

Når vinderene melder sig, vil de få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

Ud over de heldige vindere i Christiansfeld og Solrød, er endnu en Lottospiller blevet millionær efter lørdagens trækning. Ekstratrækningen på 1 million kroner gik til en heldig spiller med et Plus abonnement fra Frederikshavn kommune.

Vindertal: 5, 7, 12, 21, 26, 29, 31

Tillægstal: 24

Stort tillykke til lørdagens vindere!

Det lykkedes ingen af fange Jokeren, så den er vokset til 21 millioner kroner, der kan vindes allerede på onsdag.

Næste uges 1. præmiepulje er på 6 millioner kroner.

For yderlige oplysninger:

Danske Spils pressetelefon: 30851785

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv