Pressemeddelelse -

Danmark er stor underdog mod Kroatien

Danmark har spillet tre kloge kampe ved VM, hvor man har lukket ét mål ind som følge af et VAR-dømt straffespark. Efter 0-0 mod Frankrig, har Danmark kun lukket 1 mål ind i de seneste syv kampe.

Næste modstander hedder Kroatien, og her vurderer Danske Spil, at der venter en stor mundfuld, hvor Danmark er underdog.

”Kroatien er en klasse modstander på niveau med Frankrig. De har spillere som Luka Modric, Ivan Rakitic, Ivan Perisic og Mario Mandzukic. Vi så Kroatien splitte Argentina ad, hvor de virkelig spillede som et hold, og de har også vundet 3 kampe indtil nu, hvor de sådan set var videre mod Island, som havde alt at spille for,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Peter Emmike Rasmussen vurderer, at Danmark er stor underdog mod Kroatien, hvor styrkeforholdet ligger på omkring 70-30 i kroatisk favør. På trods af dette vil han dog ikke helt afskrive danskerne.

”Vi så, at Danmark kan lukke Frankrig ned og spille på et resultat. Frankrig har meget individuel kvalitet, og selvom Frankrig sparede de store stjerner, så var det ikke et ueffent fransk hold, Danmark lukkede ned,” siger Peter Emmike Rasmussen, og tilføjer:

”Og så har Danmark haft en betondefensiv, hvor midterforsvaret har fået lukket af, uanset om makkerparret har heddet Kjær-Christensen eller Kjær-Zanka. Så vi vælger at kippe med klaphatten, og håber på dansk sejr til odds 4,90, mens kroatisk sejr giver odds 1,80,” slutter den oddsansvarlige.

For yderligere information, kontakt da Danske Spil på 30 85 17 85

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danmark
  • landsholdet
  • christian eriksen
  • oddset
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv