Pressemeddelelse -

Danske Spil: Befolkningen tror på guld til Kvindelandsholdet

Kvindelandsholdet er stadig ikke favoritter til at tage EM-guldet. Det er Tyskland derimod, men kigger man på, hvad danskerne har oddset på, så er der stor tiltro til kvinderne. Hele 45 procent af alle spillene på en kommende vinder af EM er faldet på Danmark.

- Det er selvfølgelig et udtryk for, at Kvindelandsholdet har leveret fantastisk i Holland. De har til tider vist spil fra øverste hylde, og det giver naturligvis tro på, at de kan gå hele vejen, siger oddssætter hos Danske Spil, Mikkel Wiil.

På andenpladsen over nationer, der er spillet mest på, kommer Tyskland. 17 procent af danskerne har spillet på dem. Derefter kommer Frankrig, og helt nede på 7. pladsen er det Sverige med kun 3 procent af spillene.

- Det er lidt paradoksalt, at der er så få, der har spillet på Sverige. Hvis man kigger på oddsene, så er svenskerne større favoritter end danskerne. Men mon ikke der er lidt venskabeligt nabofjendskab, der bare gør, at vi har lidt svært ved at få os til at spille på Sverige, siger Mikkel Wiil.

Danmark spiller kvartfinale på lørdag, hvor der ser ud som om enten Tyskland eller netop Sverige venter.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv