Pressemeddelelse -

Danske Spil: Exit til Anne Mette og Tomas

Fredag aften bliver det til en afsked med Anne Mette og Tomas, hvis man spørger Danske Spils oddssættere.

Liveshowene i X Factor er i fuld gang, og etter de to første shows er deltagerfeltet skåret ned fra 9 til 7 deltagere. Og når feltet skal skæres ned med yderligere en deltager, så har Danske Spils oddssættere også en klar favorit.

”Vi tror, det bliver Anne Mette og Tomas, der ryger ud. Det gør vi, fordi feltet i år er så stærkt, at skulle Anne Mette og Tomas ende i endnu en farezone, så vil dommerne ikke kunne forsvare at sende dem ud på bekostning af nogle andre,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, og tilføjer:

”Hvis de skal overleve, så skal de undgå at stå i farezonen. Vi giver lige nu 1,30 på at de ryger ud, svarende til 70% risiko for det, omvendt får man 3,25 på at de klarer sig videre til næste fredags Liveshow”.

Favoritfeltet til at vinde X Factor er blevet endnu mere tæt efter sidste fredags show, nu ligger gruppen Place on Earth i odds 3,00 mens Remee’s to tilbageværende voksne deltagere Jamie Talbot og Rasmus deler positionen om at være 2. favorit.

”Som det ser ud lige nu tror vi faktisk mest på at Remee’s voksne deltagere har den største chance for at vinde X Factor i og med han har to gode kort på hånden, mens vi ikke har så stor fidus mere til Sanne Salomonsens unge deltagere. Vi savner lidt mere gennemslagskraft fra både Vita og Sigmund, til at vi tror de kan gå hele vejen,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • danske spil
  • xfaktor

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv