Pressemeddelelse -

Danske Spil: Forsigtig Inter-start for Eriksen

Christian Eriksen kommer ikke til at banke mål ind for sin nye klub i Italien. Danske Spil giver odds 1,60 på, at han højest kommer til at score 4 mål for Inter i den igangværende sæson, hvor der resterer 17 spillerunder.

Det er næppe gået en fodboldinteresseret næse forbi, at Christian Eriksens ventede skifte til Inter nu er en realitet. Efter 6,5 i år i London hos Tottenham, står den fremover på italienske gloser, når adressen skiftes til Milano.

Onsdag aften fik den danske kreatør lyndebut, da han blev indskiftet i Inters 2-1 sejr over Fiorentina i Coppa Italia. På søndag er han i spil til en plads i startopstillingen, når Inter møder Udinese og Jens Stryger Larsen på udebane i Serie A.

Inter har ikke vundet det italienske mesterskab siden 2010, men er i høj grad med i Scudetto-ræset denne sæson, hvor klubben ligger på andenpladsen blot tre point efter Juventus. Der er store forventninger til nye danske tilføjelse til truppen, men om han kommer til at banke mål ind fra start i den blåsorte trøje er tvivlsomt, lyder det fra Danske Spil.

- Christian Eriksen er givetvis tiltænkt en central plads på Antonio Contes hold, så han vil sandsynligvis få masser af spilletid i de resterende 17 Serie A kampe. Men han har ikke været i vanlig topform i denne sæson, hvor det kun blev til 2 mål i Premier League. Vi vurderer derfor, at han i sine nye omgivelser kommer til at score under 4,5 mål i Serie A i 2019/20-sæsonen til odds 1,60, siger Peter Emmike, der er oddsansvarlig hos Danske Spil.

Igennem hele sin karriere har Christian Eriksen haft et fremragende blik for sine medspillere. I løbet af sine mange sæsoner hos Tottenham lå han derfor kontinuerligt højt på assistlisten. Men selvom han er kommet til et tophold i Italien, er det forventningen, at han heller ikke på dette punkt kommer til at brage igennem i sin første halvsæson.

- Med ethvert skifte hører ny spillestil, nye holdkammerater og nye løbemønstre. Selvom Christian Eriksen vil nyde godt af at have to stærke angribere som Romelo Lukaku og Lautaro Martínez foran sig, anser vi det for sandsynligt, at han laver under 6,5 assists i resten af Serie A-sæsonen, hvilket giver odds 1,55, lyder det fra Peter Emmike.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv