Pressemeddelelse -

Danske Spil: Nu kommer sommeren

Der var antydningen af sommerstemning i Danmark i weekenden, og det bliver der måske igen for alvor senere i denne uge.

DMI fortæller nemlig, at temperaturen lokalt kan nærme sig 25 grader på torsdag, og det vil i så fald være årets første sommerdag, som DMI definerer ved 25 grader.

Nu tilbyder Danske Spil odds på, om der virkelig kommer sommerlige tilstande i Danmark i denne uge.

- Det ser ud til, at det meste af landet vil ligge omkring 20 grader på torsdag, og DMI melder, at der lokalt kan blive endnu varmere. Derudover ved vi af erfaring, at der på dette tidspunkt i maj sagtens kan komme dage med den slags temperaturer, så vi tror bestemt, det er sandsynligt, at vi får årets første sommerdag, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil.

- Vi har odds 1,75 på, at vi får en sommerdag i uge 20 eller ej. Oddset på, at vi ikke gør, er 1,95, siger han og uddyber:

- Vi skal huske på, at der bare skal måles 25 grader et sted i Danmark, og at der ikke er tale om en gennemsnitstemperatur for hele landet.

- For et år siden målte man lige over 25 grader et sted i Nordsjælland, mens man et andet sted i landet målte omkring 15 på samme tid. Så det virker slet ikke usandsynligt, at sommeren starter allerede i denne uge, siger Peter Emmike Rasmussen.

Tirsdag og onsdag bliver grå dage med regn, men torsdag bliver det tørt og varmt, og det er altså her, DMI melder om størst chance for sommertemperaturer – helt specifikt i Syd- og Vestjylland.

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv