Pressemeddelelse -

Danske Spil: Place on Earth vinder X Factor

Det har været en hæsblæsende X Factor sæson, og nu mangler der bare finaleshowet, før vi ved, hvem der står tilbage som vinder af den sidste sæson X Factor på DR. Og spørger man Danske Spils oddssættere, hvem der vinder X Factor, så bliver det Place on Earth der løber med sejren.

”Vi har Place on Earth som svage favoritter til vinde X Factor. Men det bliver i meget tæt dyst med Rasmus og Jamie Talbot. Det har været et ekseptionelt højt niveau i år i X Factor, og alle tre tilbageværende deltagere kan gå hen og vinde,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Der er dog en grund til, at det netop er Place on Earth, som er favoritten til at vinde til odds 2,10.

”Gruppen har holdt et meget højt niveau under alle live shows og specielt Andreas har virkelig imponeret med sin vokal, men generelt er der stor harmoni i den sammensatte gruppe som Blachman fik skabt.” siger Peter Emmike Rasmussen.

Han understreger dog, at det er meget tæt blandt de tre finaledeltagere, og at selvom Place on Earth er favoritterne, så er det ikke givet, at de vinder X Factor.

”Selvom vi har Jamie Talbot som den mindste favorit til odds 3,75, så ville det faktisk ikke komme bag på mig, hvis han skulle gå hen at vinde. De sange, Jamie skal synge under finalen, kan meget vel være til hans fordel. Det samme gælder dog også Rasmus til odds 2,75,” siger Peter Emmike Rasmussen, og tilføjer:

”Forskellen mellem de to voksne skal findes i, at Jamie Talbot har været i en farezone, og det har Rasmus ikke, og derfor vurderer vi, at tiltroen til Jamie ikke er så stor, som til Rasmus eller Place on Earth. Men det er så lidt, der skiller dem ad, så det bliver en meget spændende finale, hvor vokal og fremføring i den grad bliver afgørende.”

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddssætter
  • danske spil
  • oddset
  • x factor
  • danske spil a/s

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv