Skip to main content

​Danske Spil: Sådan er chancerne for dansker i gult i 2021

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2019 11:41 CET

Tour de France kommer til Danmark. Det står klart, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen endelig bekræftede nyheden torsdag formiddag. Dermed skal starten af 2021-udgaven af verdens største cykelløb foregå i Danmark. 

Der er ingen tvivl om, at løbsstarten vil blive hypet voldsomt op til løbets start. Hos Danske Spil forudser de også, at de danske ryttere potentielt vil have gode muligheder for at gøre festen endnu sjovere.

- Det er svært at kigge så langt frem i tid i sportens verden, men hvis alt går efter planen for de danske ryttere, så vil vi altså have nogle rigtig stærke ryttere i Tour-feltet til den tid, siger oddssætter hos Danske Spil, Jeppe Helbo, og han fortsætter:

- Michael Valgren, Magnus Cort, Mads Pedersen og Søren Kragh er selvsagt profiler allerede nu, og vi forventer også, at Jakob Fuglsang nok stadig med, mens typer som Mikkel Bjerg og Søren Kragh godt kunne være bud på en topplacering i enkeltstarten. Så der er masser af spændende perspektiver for Danmark på ryttersiden.

- De danske ryttere vil naturligvis have enorm motivation for at vise sig frem foran det danske publikum. De vil formentlig også få lov til det af deres respektive sportsdirektører, så vi kan med garanti forvente at se danske ryttere i offensiven, når der er Grand Depart i Danmark.

Danske Spil har odds 7,00 på, at en dansker kommer til at køre i gult efter 1. etape i Danmark. Oddset på, at vi får danske etapesejre i Danmark er 3,40.