Pressemeddelelse -

Danske Spil: Sol og Christian står for skud

En tidligere favorit kan ryge i farezonen, men det bliver endnu en gruppe, der forlader X Factor fredag aften, mener Danske Spils oddssættere.

Stemmerne kan hurtigt svinge i X Factor. Det viser denne uges odds hos Danske Spil med al tydelighed. Før første liveshow havde oddssætterne den unge sangerinde Vita som favorit til at vinde X Factor, men i denne uge står hun, ifølge oddsætterne, til at ryge i farezonen og potentielt helt ud af showet.

-Vi har et meget stærkt felt i år. Så konkurrencen exceptionel hård. Men det ændrer ikke på, at Vita ikke har vist det samme i liveshowene, som hun gjorde på bootcampen. Derfor tror vi, hun ryger i farezonen på fredag, siger Mathias Reimer Larsen.

Han tror dog ikke det kommer helt så vidt for den unge sangerinde. Forran hende i køen til udstemning står Sol og Christian, hvis man skal tro oddssætteren.

- Sol og Christian blev reddet på målstregen i sidste uge, men vi mener, det bliver deres tur i denne uge. Alle erfaringer siger, at har du været i farezonen før, er der en stor risiko for du kommer det igen. Og er du der igen, har dommerne svært ved at forsvare, at du skal blive. Derfor giver vi odds 1,25 på, at Sol og Christian bliver stemt ud og odds 5,50 på at Vita bliver stemt ud af X Factor, siger Mathias Reimer Larsen.

I den anden ende af feltet har oddssætterne stadig Place on Earth som favorit til at vinde X Factor til odds 2,75, mens Remee’s to tilbageværende voksne deltagere Jamie Talbot og Rasmus følger bagefter som 2. og 3. favorit. Men derfor skal ingen af dem følge sig for sikre endnu.

-Alt kan ske i X Factor, det er det, som er så skønt ved den konkurrence. Nogle sangere skal have lidt tid til at udvikle sig, og så pludselig rammer de formen, mens andre kun har få styrker, og når seeren har hørt dem mange gang nok, ryger de ud. Så intet er afgjort endnu, siger Mathias Reimer Larsen 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • x factor
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv