Pressemeddelelse -

Danske Spil: Spillerne tror mere på Norge end Danmark ved håndbold VM

Når Danmark i aften tager imod Montenegro, når så er det med en stor tiltro til det danske landshold, men tiltroen til, at de danske kvinder løber med verdensmesterskabet i Tyskland er dog ikke så stor, som at de norske jenter gør.

”Norge er spillernes favorit, men også vores favorit til at vinde verdensmesterskabet. Det indikerer odds 2,20 på Norge også, hvor Rusland, Holland og Frankrig er nærmeste forfølgere til odds 8,00. Det er en ret stor favorit, vi ser i Norge, selvom Danmark er det hold, der er spillet næstmest på,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Den oddsansvarlige vil dog ikke afskrive det danske kvindelandshold.

”Vi spår Danmark til en kvartfinaleplads, og herfra kan alting ske. Danmark mangler dog Anne Mette Hansen og Stine Bodholdt med for at kunne stille med den ideelle trup, ligesom flere af truppens spillere er småskadet, og det kan blive afgørende i en eventuel kvartfinale,” siger den oddsansvarlige.

En af dem, som den oddsansvarlige har et godt øje til som en af Danmarks største profiler er Stine Jørgensen, som Peter Emmike Rasmussen spår til dansk topscorer, men i det samlede kapløb om at blive topscorer, står hun dog lidt bagud, her er det norske Nora Mørk, der er klar favorit, hvor Stine Jørgensen giver odds 9,00 til at blive samlet topscorer ved slutrunden.

I aftenens kamp mod Montenegro er det danske hold dog store favoritter. Det er spillerne også enige i, fortæller den oddsansvarlige.

”Knap 85 % af alle indskud i aften er sat på dansk sejr, og der er da også en stor forventning om, at Danmark tager stikket mod Montenegro,” siger den oddsansvarlige.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv