Pressemeddelelse -

Danske Spil: Spillerne tror på dansk sejr, og Eriksen kommer på måltavlen.

Selvtilliden fejler ikke noget hos Oddset-spillerne, når det kommer til, hvem der ender som sejrherrer lørdag i Parken, når Danmark møder Schweiz. 60 % har spillet på, at det danske herrelandshold vinder kampen.

Der er rigtig meget på spil, når herrelandsholdet tager imod Schweiz til EM-kvalifikationskampen i Parken. Danmark har brug for point og allerhelst en sejr, hvis de skal være på mere sikker grund i kvalifikationen til EM, der blandt andet spilles i Danmark til sommer.

-Alle kampe tæller, for vores gruppe er meget tæt. Selv Georgien der kun har fire point på nuværende tidspunkt, har en chance for at komme med til EM. Så der er ingen tvivl om, at vi helst ikke skal sætte point til lørdag aften, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsanvarlig hos Danske Spil.

Det tror flertallet af Oddset-spillerne da heller ikke kommer til at ske. Der er en overvældende tilslutning til, at Danmark går fra kampen med point.

-Oddset-spillerne tror på Danmark. 60 % af alle spil, der er kommet på kampens udfald, er på Danmark som vinder. 20 % er på uafgjort og så tror 20 %, at Schweiz vinder. Så et overvældende flertal satser på point, siger Peter Emmike Rasmussen, og fortsætter:

-Det kan man også se på oddsene på kampen. Lige nu får du odds 2,30 på, at Danmark vinder, men du får odds 3,35 på, at Schweiz vinder. Så spillerne er ikke gået efter det højeste odds. Men det ser vi ofte med landsholdskampe. Her er er spillerne altid lidt mere patriotiske, lyder det.

Skal man følge Oddset-spillernes indskud, bliver det ikke en kedelig kamp, der venter tilskuerne. De tror på mål, og rigtig mange af dem.

-De to mest spillede resultater lige nu er 2-2, som giver pengene 18 gange igen og 3-1 til Danmark, som du får odds 22 på. Så er der høje forventninger til en målrig match. Hvis det passer, skal det nok blive en sjov kamp at se, selvom det selvfølgelig bliver sjovest, hvis Danmark ender med tre point og ikke kun et, siger Peter Emmike Rasmussen.

Ifølge den oddsansvarlige er der også en ganske bestemt fodboldspiller, som mange regner med scorer i kampen mod Schweiz.

-Vi har fået rigtig mange indskud på, at Christian Eriksen scorer et mål. Han er den mest spillede målscorer hos os, og du får pengene 3,20 gange igen, hvis han scorer. Men om det odds går hjem, er måske lidt mere tvivlsomt. Han har ikke ligefrem fået slidt fodboldstøvlerne hjemme i klubben den seneste tid, siger Peter Emmike Rasmussen.

På trods af manglende spilletid til stjerneangriberen vurderer oddssætteren, at Oddset-spillerne nok har ret i deres formodning, når de udpeger Danmark som vinder lørdag.

-Der er langt flere profiler på det danske herrelandshold end på det schweiziske, og vi har ikke nogen store skader lige nu, så Danmark burde kunne vinde over Schweiz og hente tre point. Jeg er ret overbevist om, at flertallet af Oddset-spillerne får ret i denne omgang, og vinder penge på kampen. Men det er til at leve med, for det handler om at få Danmark med til EM, og her vil en sejr være virkelig vigtigt. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • herrelandsholdet
  • herrelandshold
  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset
  • em-kvalifikation

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv