Pressemeddelelse -

Danske Spil taber 8 millioner på FCN-nederlag

Det var ikke kun FC Nordsjælland, der fik klø i aftes. Oddset-spillerne havde forudset tigrenes store nederlag, der koster Danske Spil mere end 8 millioner kroner.

- Spillerne havde især stor fidus til, at Chelsea ville vinde med mindst to mål. Havde Chelsea kun vundet med et mål, havde vi vundet, siger Jan Trier, oddssætter hos Danske Spil.

Det samlede tab for Danske Spil på kampen bliver på mere end 8 millioner kroner.

- Vi ærgrede os da lidt, da Joshua John ramte stolpen med et kvarter igen. 1-1 havde været et rigtigt godt resultat for os. Nu blev de sidste ti minutter med tre mål til Chelsea rigtig dyre for os i stedet. Sådan er det jo, og så kan vi da glæde os over, at en masse Oddset-spillere kunne juble, siger Jan Trier.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • fcn
  • danske spil
  • chelsea

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv