Pressemeddelelse -

Danske Spil tror på Folketingsvalg i det tidlige forår 2019

Senest d. 17. juni 2019 skal danskerne til stemmeurnerne for at stemme til Folketinget. Danske Spil åbner nu op for spil på, hvilken uge Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener valget skal afholdes. Danske Spils oddssættere tror ikke på et valg i 2018, men i stedet et valg i det tidlige forår næste år.

Der er maksimalt 9 måneder til Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen og næste folketingsvalg skal afholdes. Hos Danske Spil har man nu åbnet op for spil på, hvornår valget afholdes:

”Vi er ikke spåmænd, men rigtig mange ting og begivenheder tyder på, at et valg logistisk set er bedst i det tidlige forår og nok i slutningen af marts eller start april. Det er på trods af, at vi historisk set kun har haft folketingsvalg to gange i marts. Tror man fx på, at valget kommer i uge 13 i marts, så giver vi pengene 5 gange igen,” siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil og fortsætter:

”April har til gengæld været den hyppigste valgmåned med 11 valg, og på trods af vi skal tilbage til 1953 for sidste valg i april, så tror vi på, det kunne ske denne gang. Kommer valget i uge 14 får du pengene 8 gange igen”

I morgen tirsdag er Folketingets åbning, og her er der en chance for at Løkke Rasmussen laver en overraskelse:

”Kunne han finde på at gøre det i morgen fra Folketingets talerstol og så til afholdelse i slutningen af oktober? Ikke meget tyder på det, da det seneste oktober-valg var helt tilbage i 1979 under Anker Jørgensen, men måske der kommer en overraskelse her – det vil i hvert fald give penge 35 gange igen.”

Lars Løkke Rasmussen har en række faktorer, der skal tages hensyn til, når der skal udskrives valg. For eksempel er der Europa-Parlamentsvalg i slutningen af maj og jul og nytår samt vinterferie.

I sidste ende er det jo kun Statsministeren, der ved, hvornår valget kommer, men der er efterhånden ikke så mange muligheder for datoer, når man tager hensyn til ferier og begivenheder, hvor det vil være uset at udskrive valg til,” slutter Peter Emmike Rasmussen.

Så mange gange er der afholdt valg i hver måned:

Januar: 6 gange (Senest 10. januar 1984)

Februar: 3 gange (Senest 8. februar 2005)

Marts: 2 gange (Senest 11. marts 1998)

April: 11 gange (Senest 21. april 1953)

Maj: 9 gange (Senest 10. maj 1988)

Juni: 8 gange (Senest 18. juni 2015)

Juli: 2 gange (Senest 26. juli 1920)

August: 1 gang (Senest 4. august 1852)

September: 10 gange (Senest 15. september 2011)

Oktober: 5 gange (Senest 23. oktober 1979)

November: 6 gange (Senest 13. november 2007)

December: 6 gange (Senest 12. december 1990)

For yderlige kommentarer:

Kontakt Danske Spils presseafdeling på 30851785

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • politik
  • danske spil a/s
  • danske spil
  • folketingsvalg
  • valg

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv