Pressemeddelelse -

Danske Spil: Wozniackis finale kan blive en gyser

Hvis man spørger Danske Spils oddsættere, hvem der kan gå hjem med en Grand Slam titel på lørdag, så har svaret ikke ændret sig, siden turneringen startede.

- Vi har haft Simona Halep som favorit fra turneringens start, og hun er stadig svag favorit til at få sin første Grand Slam-titel. Men det bliver ikke uden kamp fra Caroline Wozniacki. Hun er i virkelig god form, og viser stort overskud, så selvom vi har odds 1,68 på Halep som vinder og 2,15 på Wozniacki, så er de ikke ret langt fra hinanden, siger Klaus Lykke, oddssætter hos Danske Spil.

Wozniacki har desuden lidt mere tid til at forberede sig inden mødet med Halep. Hun spillede sin sidste kamp inden finalen i går, mens Halep skal på banen i dag.

-Ser vi på deres tidligere møder så har Wozniacki vundet de seneste 3 kampe mod Simona Halep, så det mentale overskud burde være i top. Men Halep har spillet en stærk turnering og kan skrive nr. 1 i verden på visitkortet, så der er virkelig lagt op til en gyser på lørdag, siger Klaus Lykke.

Finalen spilles lørdag formiddag kl. 9.30.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv