Pressemeddelelse -

Fire nye millionærer

To spillere – en i Ansager og en i Tilst – vandt hver 3,5 millioner kroner ved lørdagens Lotto-trækning. To andre spillere vandt en million i ekstratrækningen.

Lotto-kuglerne trillede på arbejde i lørdags og gjorde en brav indsats. I hvert fald for to spillere, der delte 1. præmiepuljen, og derfor hver kan se frem til en gevinst på 3.539.949 kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra spillerne, men de heldige kuponer er købt hos:

- Dagli’Brugsen, Stationsvej 1B, 6823 Ansager. Her er der vundet på et R-system på 82 rækker.
- Bilka Tilst, Agerøvej 7, 8381 Tilst. Her er der også vundet på et R-system, dog på kun 20 rækker.

I lørdags blev der også trukket lod blandt alle spillere med en gevinst om 2 x 1 million kroner. To spillere får sig en dejlig, kontant overraskelse, når de alligevel skal til deres Danske Spil-forhandler for at have udbetalt deres Lotto-præmie. Det er hos:

- Rema 1000, 5592 Ejby
- Kiosken i Peberrenden, 4000 Roskilde.

Tillykke til alle fire spillere med deres nyvundne titel som Lotto-millionærer.

https://danskespil.dk/lotto/vindertal/

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv