Pressemeddelelse -

Hvem vinder Love Island? Danske Spil sætter odds på Tv-showet.

15 singler søger efter kærligheden i TV-showet Love Island på TV3, men kun et par kan vinde finalen. Hos Danske Spils oddssættere er det enten Oliver og Julie eller Jonas og Ida, der er favoritter til at tage vindertitlen.

Finaleugen er gået i gang på tv-showet Love Island, og hos Danske Spil har man sat odds på, hvem der vinder TV-showet. Det er første gang nogensinde, at man vælger at sætte odds på et show i datinggenren hos oddssætterne i Danske Spil.

-Når vi laver væddemål, er det klart en faktor, hvor mange der rent faktisk kender resultatet af showet på forhånd. Derfor har det ikke været muligt at lave odds på fx Paradise Hotel, der er optaget flere måneder i forvejen. Love Island bliver optaget og så sendt dagen efter. Deltagerne er stadig på hotellet hele tiden, så der er færre rygter, der kan nå at spredes, forklarer Mads Mortensen, Oddssætter hos Danske Spil, og en af de to oddssættere, der følger showet tæt.

For at sikre alt går rigtig til, vil oddsene blive lukket hver aften inden showet sendes og først blive åbnet igen om formiddagen dagen efter. På den måde kan oddssætterne også korrigere oddsene efter aftenens udsendelse.

Danske Spil har odds på hvilket par, der vinder årets Love Island. Lige nu vurderer oddssætterne, at Jonas og Ida har bedst chancer for at tage titlen, dog skarpt forfulgt af Oliver og Julie.

-Jonas og Ida har sagt åbent, at de er kærester. Det samme har Oliver og Julie, så allerede der har de to par et forspring i forhold til de andre par. Men man skal også tage med i overvejelserne, at det er seerne, der bestemmer, og her får man klart indtrykket af, at især Jonas er populær. Derfor ligger Jonas og Ida til odds 2,50 som vindere lige nu, og Oliver og Julie til odds 3,00, siger Mads Mortensen.

I den anden ende af skalaen ligger Kasper og Nathalie, som giver pengene hele 18 gange igen, hvis de vinder Love Island.

-En af Kaspers gamle flammer er lige kommet ind i programmet, så det forudser vi, godt kan give lidt problemer for parret. Men vi må vente og se. Vi justerer oddsene dagligt og følger udviklingen nøje, siger Mads Mortensen.

Sidste udgave af Love Island er lørdag d.1. december.

For yderlige informationer

Danske Spils presseafdeling, tlf. 30851785

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • love island
  • danske spil
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv