Pressemeddelelse -

Joker-spiller vinder 19 millioner

Lørdag vandt en heldig spiller fra Valby 19,6 millioner kroner i Joker. To spillere fra Præstø og København deler lørdagens Lotto-millioner og vinder hver 3,6 millioner kroner. 

Sikke en sommerferie lørdagens tre nye Lotto-millionærer kan se frem til. Det er i hvert fald en fin bunke feriepenge, der nu triller ind på kontoen. 

Den største pose med klingende mønt lander hos en Joker-spiller fra Valby, der som den eneste ramte den gyldne kombination. Det udløser en flot gevinst på 19.654.684 kroner. Spilleren har vundet på en LynLotto med Joker købt hos Kvickly Spinderiet, Valby Torvegade 13, 2500 Valby. 

To spillere ramte de syv vindertal i Lotto, og de kan begge nyde sommeren – og mere til – med 3.600.000 kroner i lommerne. 

De har vundet på henholdsvis: 

- en LynLotto købt hos SuperBest, Svend Gønges Torv 9, 4720 Præstø
- en rækkekupon købt hos Gl. Torv Minimarked, Gl. Torv 10, 1457 København K. 

De tre nybagte millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • joker

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv