Pressemeddelelse -

Jokeren fanget i Bagsværd

En heldig spiller fra Bagsværd satte lørdag kløerne i Jokeren og vandt 6,9 millioner kroner. Fredag vandt en spiller fra København en 2. præmie i Eurojackpot på 1 million kroner. 

To danskere kan skrive millionær på visitkortet efter weekenden. Allerede fredag aften havde en dansk Eurojackpot-spiller heldet med sig og sikrede sig en 2. præmie på 1.031.009 kroner. Spillet er købt i Føtex, Kildegårdsvej 2-4, 2300 København S. 

Lørdag aften var turen kommet til en spiller i Bagsværd, der ramte den gyldne Joker-kombination. Den heldige spiller vandt 6.915.573 kroner på et spil købt hos N. K. Kiosken, Buddinge Hovedgade 281, 2880 Bagsværd. 

Hverken fredagens Eurojackpot-spillere eller lørdagens Lotto-spillere havde held nok til at udløse 1. præmiepuljerne. Derfor er der masser af millioner i puljerne næste gang. På fredag er der 177 millioner kroner i Eurojackpot, mens der lørdag er dobbelt Jackpot i Lotto med i alt 30 millioner kroner: 19,7 mio. i 1. præmiepuljen og 10,3 mio. i TrumfPuljen. 

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne.


Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • joker
  • eurojackpot
  • dobbelt jackpot

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv