Pressemeddelelse -

Kan du slå Kloge-åge ?

Nu kan mandagstrænerne endelig få bevis på, om de er klogere end Åge Hareide.Til Danmarks resterende kampe i VM-kval’en kan fans teste deres fodboldviden i et managerspil, der bygger på landsholdets kvalifikationskampe - og vinde en tur til VM 2018 i Rusland.

Managerspillet hedder “Vejen til VM” og er et samarbejde mellem DBU og Lynholdet.dk. Og det er første gang, at fans kan spille manager til landsholdets kvalifikationskampe. 

-Med ‘Vejen til VM’-managerspillet bringer vi landsholdet tættere på fansene, og det bliver endnu sjovere at følge Danmarks kampe på stadion, i TV og ikke mindst på mobilen. Vi ser dette som en sjov aktivitet frem mod VM. Og forhåbentlig er det med til at engagere endnu flere danskere omkring landsholdet, siger Katja Moesgaard, kommerciel direktør hos DBU.

Det er gratis at deltage, og den manager, som scorer flest point i “Vejen til VM”, vinder en tur for to til VM i Rusland. Spillet går ud på, at man skal vælge 11 spillere fra de seks hold, der spiller i Danmarks pulje. Spillerne får point alt efter, hvordan de klarer sig på banen. Fans får altså muligheden for at være landstræner - og kan spille imod fans, venner og landsholdspillere.

Slå landsholdsspillerne

Landsholdsspillerne vil også sætte deres eget hold. De må om nogen kende dagsformen. så de kan godt blive svære at slå. Til det første spil er det Thomas Delaney og Andreas Bjelland, der har siddet i det varme sæde og sat deres hold. De fleste fodboldfans kender managerspil fra EM- og VM-slutrunderne, men ‘Vejen til VM’ er et spil, som afsluttes hurtigt - efter hver spillerunde, og man skal ikke huske at lave udskiftninger eller på anden måde opdatere sit hold.

-Vejen til VM er et unikt spil designet specielt til landsholdet. Managerspil er enormt populært til EM og VM, så det bliver rigtig fedt at kunne lave et spil til de mange fans, som følger Danmark i tykt og tyndt",siger Peter Holst fra Swush.

Spillet starter med Danmarks kamp mod Kasakhstan den 10. juni og kommer til at køre over de resterende fem runder i Danmarks gruppe. Der er præmier efter hver runde, og man samler point til en samlet highscore, hvor vinderen altså løber med to billetter til VM 2018. 

For yderlige information:

Katja Moesgaard, DBU, tlf: 2672 1602 

Peter Holst, Lynholdet.dk, tlf.: 6118 4518.

FACTS

● Man skal vælge 11 spillere fra de seks hold i Danmarks VM-kvalgruppe

● Spillet løber over de fem resterende runder i VM-kval’en (start 10. juni)

● Der er præmier efter hver runde - og hovedpræmie til den sammenlagte highscore

● Til Fodbold EM 2016 satte 129.000 et managerhold på Holdet.dk

Emner

  • Sport

Kategorier

  • swush
  • lynholdet
  • vm2018

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv