Pressemeddelelse -

Laver Eriksen en baby-jubel under VM?

Christian Eriksen blev mandag far til en dreng. DBU meldte den glædelige nyhed ud torsdag, hvor forbundet også fortalte, at Eriksen er tilbage i landsholdslejren til forberedelser til VM i Rusland.

De sociale medier er siden nyheden blev meldt ud fyldt med lykønskninger til Eriksen og familien. Også hos Danske Spil har de markeret fødslen. Det har de gjort ved at sætte odds på, hvorvidt Eriksen selv sender en hilsen til sin nyfødte søn under VM-slutrunden.

- Først og fremmest skal der lyde et kæmpestort tillykke til Christian Eriksen og familien. Det her er jo en nyhed, det meste af Danmark har ventet på gennem de seneste dage, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil og tilføjer:

- Fødslen har fået stor opmærksomhed, og derfor synes vi også, at det kunne være sjovt at markere det. Vi har derfor som en sjov gimmick sat odds på, om Christian Eriksen undervejs laver en baby-jubel under slutrunden.

Hos Danske Spil har man allerede afgrænset, hvilken type jubel der kan være tale om.

- Hos os kan man spille på, om Eriksen tager bolden ind under trøjen efter en scoring, tager tomlen i munden efter en scoring eller laver 'vuggen', som vi så den brasilianske spiller Bebeto gøre det i '94. Det kunne jo godt tænkes, at han kunne finde på at gøre det, siger Peter Emmike Rasmussen.

Han slår dog fast, at der skal ske noget ekstra i Eriksens jubelrepetoire, for at en baby-jubel bliver til noget.

- Eriksen laver lige nu den samme jubel efter sine scoringer. Men hvis der skulle være én anledning til at ændre den jubel, så ville det her nok være et godt bud. Lad os i første omgang bare håbe på, at han leverer varen under slutrunden. Det er nødvendigt for, at Danmark klarer sig godt, slutter den oddsansvarlige.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danmark
  • oddset
  • jubel
  • christian eriksen
  • vm2018

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv