Pressemeddelelse -

Lotto-millioner til Lille Skensved

Lørdagens Lotto-millioner lander på Sjælland, hvor en heldig spiller fra Lille Skensved kan juble over gevinsten på 8 millioner kroner. Jokeren vokser videre til 28 millioner – og der er dobbelt op i Onsdags Lotto.

Der var kun en enkelt spiller, som kan prale af en Lotto-række med alle syv vindertal efter lørdagens trækning. Dermed kan det heldige asen fylde favnen med 8.189.820 kroner. Vejen til millionerne kom via en LynLotto købt hos Kiwi Minipris, Ejbyvej 55-57, 4623 Lille Skensved.

Den nybagte Lotto-millionær får tilbudt økonomisk rådgivning – som alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Spilleren kunne dog ikke ramme Trumfen. Det betyder, at TrumfPuljen går videre og er på 16,3 millioner på lørdag, hvor Lottos 1. præmiepulje byder på 8 millioner.

Dobbelt op i Onsdags Lotto

Jokeren fortsætter med at drible udenom spillerne og fylder sækken med 28 millioner, når den er løs igen allerede på onsdag.

Og der er lagt op til en aften med masser af millioner. Udover den propfyldte Joker står den nemlig på dobbelt op i Onsdags Lotto. Det gælder alle danske præmier – fra 1. præmier til 5. præmier – hvor beløbet bliver fordoblet. 42 kroner bliver til 84. 10 millioner til 20 millioner.

1. præmiepuljen i Onsdags Lotto er på 10 millioner kroner, mens SuperTallet er 4 millioner kroner værd.

 

 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto vinder
  • millionær
  • danske spil
  • jackpot
  • lotto
  • onsdags lotto
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv