Pressemeddelelse -

Lotto-millioner til Odense

To danskere delte millionerne i Onsdags Lotto og vinder begge 3,5 millioner kroner. Den ene har vundet i Odense, mens den anden fandt heldet på sit PLUS abonnement. SuperPuljen vokser videre, og der er nu i alt 47 millioner på næste onsdag.

Gårsdagens trækning i Onsdags Lotto blev et sandt triumftog for de danske spillere. I hvert fald for de to danskere, der som de eneste ramte de seks vindertal og dermed deler 1. præmiepuljen på 7 millioner kroner. Der er altså 3.500.000 kroner på vej til dem begge.

Den ene spiller har vundet på sit PLUS abonnement, mens den heldige fynbo fandt lykken på et spil købt hos Kvickly, Rosengårdscentret, Ørbækvej 75, 5220 Odense SØ.

Begge nybagte Lotto-millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.

SuperPuljen blev ikke udløst, så den vokser videre til næste onsdag, hvor den lyder på 40 millioner kroner. Dertil kommer Onsdags Lottos 1. præmiepulje med 7 millioner kroner.

Jokeren fortsætter også med at drible udenom spillerne og er nu 20 millioner kroner værd på lørdag.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • online spil
  • millionær
  • lotto vinder
  • lotto
  • danske spil
  • vinder
  • onsdags lotto

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv