Skip to main content

Lotto-pulje delt i tre

Pressemeddelelse   •   Aug 20, 2012 11:16 CEST

2,6 millioner kroner er på vej til en PLUS-spiller, en Lotto-spiller i Kastrup og 10 spillere i Hvalsø, der har spillet anpartsspil.

Kuglerne 4-10-13-20-25-28-31 trillede ud af tromlen ved Lotto-trækningen lørdag aften. Og på tre af de solgte kuponer findes præcis den række, hvilket betaler sig med 2.666.666 kroner.

Den ene vinder er en PLUS-spiller, der automatisk spiller med i Lotto hver uge via pbs.

Den anden heldige spiller skal findes i Kastrup, hvor der er vundet på en LynLotto købt hos Skottegårdens Vin og Tobak, Skottegården 8, 2770 Kastrup.

Den sidste 1. præmie, der gik i lørdags, gik ikke bare til en spiller, men til 10 heldige asner. Hos Ellegaard’s, Hovedgaden 6, 4330 Hvalsø er der nemlig vundet på et anpartsspil.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra de heldige vindere – men vi glæder os til at gøre det!