Pressemeddelelse -

Milliongevinst til Hvidovre og vanvittig uge i vente

Millionær nummer 80 i år kom i hus, da en spiller fra Hvidovre i lørdags fik gjort kål på 1. præmiepuljen i Joker. 2.637.984 kroner er på vej til den spiller, som havde heldet med sig på en LynLotto med Joker købt hos Jimmis Kiosk, Hvidovrevej 91, 2650 Hvidovre.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vedkommende.

Uge i millionernes tegn
Der var Jackpot i Lotto i lørdags, men de mange millioner i 1. præmiepuljen forblev urørte. Det betyder dobbelt Jackpot og hele 29 millioner kroner til syv vindertal i denne uge.

Der er dog stadig et stykke vej op til det gigantiske beløb, vi spiller om på onsdag. SuperPuljen har nemlig ikke været udløst siden uge 19. Næste uges prognoser lover 79 millioner kroner oveni den sædvanlige 1. præmiepulje på 7 millioner kroner til den spiller, som kan ramme både seks vindertal og SuperTallet.

Det kan blive den absolut største gevinst i danmarkshistorien. Den hidtidige rekord er på 38,5 millioner kroner og blev vundet i marts 2008 af en københavnsk familie.

Niels Erik Folmann om gigant-pulje
Danske Spil har besøgt Niels Erik Folmann fra ”Kender du Typen” for at høre, hvordan sådan en stor bunke penge vil blive formøblet, hvis den havner i henholdsvis Jylland, på Sjælland eller på Fyn.
http://www.youtube.com/watch?v=087tTJPIWoU&feature=player_profilepage

De største gevinster i danmarkshistorien:
1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk
 
Den hidtil største gevinst vundet i år er på 28.301.966 kroner.

Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • joker
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale