Pressemeddelelse -

Oddsætternes bud: Sønderjyske og Randers bliver i top seks

Fem hold kæmper i teorien om at være blandt top seks, når Superligaen søndag aften deler sig i to. Ifølge oddsætterne hos Danske Spil er der nogle, der skal være ualmindeligt heldige for at komme i top seks.

Hvem skal kæmpe mod nedrykning og hvem skal kæmpe om metal i Superligaen? Det bliver afgjort på søndag, hvor alle rundens hold møder hinanden på kryds og tværs kl. 17. Men for fem hold er søndagen ekstra vigtig. For de har muligheden for at komme med op i top 6. Nogen har dog større chancer end andre, mener Danske Spils oddssættere

-Der skal gå rigtig meget galt, hvis Sønderjyske ikke skal blive i top seks. De skal tabe stort til Randers, som de spiller mod og AaB skal vinde med mindst seks mål over Viborg FF, som de spiller mod. Så vi tror helt bestemt på, at Sønderjyske ender i top seks efter søndag, siger Jan Trier, der er oddssætter hos Danske Spil.

Selvom der i teorien er fem hold der har chancen for en plads i top seks, er oddsætterens bud, at ligaen ikke ændrer sig i toppen fra denne uge til næste. Så det er Sønderjyske og Randers, der forbliver som nr. fem og seks i ligaen.

-Randers kan selv afgøre, om de bliver i top seks eller ej. Hvis de vinder med mere end to mål, så er de sikret en plads. Taber de, skal AaB vinde rigtig stort. Derfor giver vi også pengene 2.70 gange igen på, at AaB ender i top 6, mens Randers giver odds 1.70, siger Jan Trier.

Af de fem hold der er i spil til top seks, har oddsætteren ikke store forventninger til Silkeborg IF.

-Det er lige før jeg vil sige, at det er usandsynligt at Silkeborg kommer i top seks, men man skal jo aldrig sige aldrig, men jeg bliver godt nok overrasket, hvis FC Nordsjælland eller på Silkeborg kommer i top seks, siger oddssætteren.

Spænding i marts er godt

Selvom Jan Trier mener, at der er nogle hold der er mere oplagte end andre i top seks, er han rigtig glad for den spænding som den nye struktur har medført, og han mener, nogle kritikere af ændringen må sidde tilbage med lidt røde ører nu.

-Der var nogle meget kritiske røster før sæsonstart i år, der sagde, at det ville gøre ligaen kedelig. Men vi er kun i marts, og der er rigtig meget spænding i ligaen nu – og det er før kampen om nedrykning eller metal overhovedet er endeligt i gang, siger oddssætteren, og fortsætter,

- Sydbank Park, Sønderjyskes hjemmebane, melder om udsolgt til søndagens kamp. Udsolgt til en Superligakamp i marts. Det skete ikke sidste år eller året før.

Hvem der kommer med i den eftertragtede top seks vides efter på søndag kl. 19.

Alle odds på opsplitningen kan ses her: https://danskespil.dk/oddset/fodbold/danmark/superligaen

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • superliga
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv