Pressemeddelelse -

Otte milliongevinster i Lotto

Hele otte spillere havde heldet med sig, da vindertallene blev trukket lørdag aften. De vinder hver især 1.250.000 kroner. Sidst, der var så mange vindere af 1. præmiepuljen, var i december 2008.

3-4-9-11-14-18-22. Sådan lød vindertallene, da de lørdag aften blev udtrukket direkte på DR1. Hele otte spillere kunne herefter finde dem på en række på deres kvittering, og de vinder hver 1.250.000 kroner.

Det er før sket, at så mange spillere på en og samme gang har haft den gyldne kombination. Sidst var den 13. december 2008, hvor 12 spillere delte 1. præmiepuljen og hver vandt 1.070.451 kroner. Dengang var det kun ulige tal, som blev trukket som vindertal. I lørdags skyldtes det store antal nybagte millionærer formentlig, at alle tal er forholdsvis lave, og at mange Lotto-spillere spiller på fødselsdage. Dette bliver bekræftet af, at alle vinderkuponer er selvudfyldte Rækkekuponer, ikke LynLotto-spil.

De heldige vindere denne uge har spillet hos:

- Viborgvejens Kiosk og Spillehal, Viborgvej 43, 7400 Herning.

- Kvickly Vejen, Rådhuspassagen 1, 6600 Vejen.

- Anne-Maries Boghandel, Adelgade 27-29, 4880 Nysted.

- SuperBrugsen, Ulsnæs Centret, 6300 Gråsten.

- Cafe Pitstop, Benediktsvej 46, 5000 Odense C.

- Kvickly Grenå, Østerbrogade 55, 8500 Grenå.

- Dagli’Brugsen, Markedsvej 14, 9352 Dybvad.

- Dagli’Brugsen, Solbakkevej 10, Dalby, 3630 Jægerspris.

Læs mere om Lotto her. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto
  • danske spil
  • vindere
  • lotto millionær

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale