Skip to main content

Rekordpuljen vokser videre: 123 millioner i Onsdags Lotto

Pressemeddelelse   •   Dec 07, 2011 20:01 CET

SuperPuljen i Onsdags Lotto fortsætter med at vokse. Hverken danskerne eller spillerne fra de andre deltagende lande kunne nemlig udløse SuperPuljen. Der er en ny chance på næste onsdag, hvor der er i alt 123 millioner kroner på højkant.

Aftenens vindertal: 1 - 22 - 32 - 42 - 44 - 46

SuperTallet: 30

Tillægstal: 20 - 26

SuperPuljen udløses, hvis SuperTallet er det samme som et af de seks vindertal. Det var det ikke i aften - og SuperPuljen har stadig ikke været udløst siden uge 19 i år.

Tre nordmænd ramte de seks vindertal. De deler aftenens 1. præmiepulje i Onsdags Lotto og vinder hver 3.606.929 kroner. Men SuperPuljen får de altså ikke fingrene i.

Det betyder, at rekordpuljen fortsætter med at vokse. Næste onsdag er der nu i alt 123 millioner kroner på spil: 10 millioner i Onsdags Lottos 1. præmiepulje, og 113 millioner kroner i SuperPuljen.

Den hidtil største gevinst vundet i Danmark lyder på 38,5 millioner kroner og blev i marts 2008 vundet af en københavnsk familie.

Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø. 
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C. 
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S. 
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement 
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J. 
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S. 
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft 
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S. 
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød 
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk 
11. 29.288.063 – Lotto – uge 45, 2011, SuperBrugsen, 6330 Padborg
12. 28.301.966 – Joker Lørdag – uge 31 2011, danskespil.dk