Skip to main content

Sådan får du lov at se mere Tour de France for konen

Pressemeddelelse   •   Jul 04, 2016 13:14 CEST

Cykelfeberen har for alvor ramt det danske land. Tour de France er i fuld gang, og det betyder daglige etaper med masser af spænding. Men netop sport i fjernsynet er på kvindernes top fem over ting, som de mener mænd bruger for meget tid på. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Spil. Derfor får du her gode råd til, hvordan du gør dig fortjent til at se mere Tour de France uden brok fra din bedre halvdel.

Du har benene oppe på sofaen, en øl i hånden, og turen kører på fjernsynet. Opskriften på den perfekte Tour de France-dag. Men mens du forsøger at nyde dagens etape, får du bebrejdende blikke fra din kone eller kæreste, der allerede har fået nok af de timelange etaper, enkeltstarter og bjergtrøjer. Kan du også nikke genkendende til det scenarie? På top fem over kvinders kæpheste er nemlig, at mænd ser for meget sport i fjernsynet. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra YouGov foretaget på vegne af Danske Spil.

Men heldigvis afslører undersøgelsen også, hvad der kan være nøglen til at få lov til at se mere cykelløb hjemme i stuen med god samvittighed. For om end det lyder kedeligt, kan et sving med støvsugeren, en tøjvask og hjælp til opvasken være den mest effektive vej til at se mere Tour de France. Undersøgelsen viser nemlig, at dagligdagens problemer i parforholdet skyldes mere praktiske elementer, som at manden ikke hjælper med de huslige pligter. Praktiske gøremål er derfor den oplagte genvej til at opnå goodwill til se mere cykelløb på skærmen:

”Mændene vil gerne se Tour de France, og kvinderne vil gerne have mere hjælp til de huslige pligter. Vores råd til mændene er derfor at hanke ekstra meget op i sig selv på hjemmefronten i disse dage. Fx kan man mellem kampe eller i pausen godt nå at sætte en tøjvask over, tage opvasken eller handle ind til aftensmad, mens man alligevel er i supermarkedet efter øl og snacks til gutterne,” siger Pernille Wendel Mehl, Administrerende Direktør hos Danske Lotteri Spil.

Nyt eksperiment: Kvinder bestemmer over mandens gevinst

Tour de France er også højsæson for at oddse. Men er du en af dem, der spiller på etaperne, skal du ikke blot bekymre dig om at få lov til at følge hele turen rundt i Frankrig. Et nyt eksperiment fra Keno fra Danske Spil viser nemlig, at din kone eller kæreste meget vel kan få indflydelse på gevinsten, hvis dit odds går hjem.

Keno har undersøgt hvad der sker i parforholdet, når den ene part vinder en stor, uventet gevinst. Eksperimentet viser, at kvinder er hurtige til at skyde mændenes drømme ned og erstatte dem med såkaldte ’fællesdrømme’ om kirkebryllup og nyt køkken.

”Vi var overraskede over at se kvindernes reaktioner, når de hørte mændenes drømme om at bestige et bjerg eller købe en sportsvogn. Flere af kvinderne afviser helt, at mændene selv må bestemme over gevinsten, og enkelte kommer frem til en mindre sum penge – på trods af, at det er ham, der i teorien har vundet gevinsten. Så hvis man spiller på Tour de France på Oddset, er det en god idé at øremærke pengene til noget sjovt, allerede inden gevinsten går hjem. Og så kan man selvfølgelig stadig få lidt point på kontoen hos kæresten ved at invitere på en god middag og give hende en buket blomster,” siger Pernille Wendel Mehl.

Du kan se eksperimentet her i Kenos nye kampagnefilm ”Millionforhøret.”

For mere information:

Marie Grabow Westergaard, Pressechef hos Danske Spil, Mail: mgwe@danskespil.dk, tlf: 3085 1734

Top 5 over ting kvinder synes, deres partner bruger for meget tid på Top 5 over ting mænd synes, deres partner bruger for meget tid på
  • 1.Sin tablet eller telefon (23 pct.)
  • 2.Arbejde (18 pct.)
  • 3.Se tv, film eller serier (17 pct.)
  • 4.Sove (15 pct.)
  • 5.Se sport (12 pct.)
  • 1.Sin tablet eller telefon (26 pct.)
  • 2.Sove (16 pct.)
  • 3.Se tv, film eller serier (16 pct.)
  • 4.Arbejde (11 pct.)
  • 5.Rengøring af hjemmet (10 pct.)
  • Fakta om befolkningsundersøgelsen

    Befolkningsundersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Danske Spil i perioden 4. maj til 8. maj 2016 blandt 2.003 danskere i alderen 18-75 år. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region.

    Nøgletal fra undersøgelsen:

    • Mænd føler sig mest begrænset af parforholdet. 78 pct. af mændene i et parforhold siger ofte nej til ting på grund af parforholdet mod 61 pct. af kvinderne.
    • Der er forskel på, hvor ødelæggende mænd og kvinder synes forskellige aspekter af parforholdet er:
    • o40 pct. af kvinderne mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner ikke har styr på økonomien mod 30 pct. mændene
    • o32 pct. af kvinderne mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner ikke hjælper med de huslige pligter mod 17 pct. af mændene
    • o19 pct. af mændene mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner vil planlægge alt mod 11 pct. af kvinderne
    • o14 pct. af mændene mener, at det er ødelæggende for parforholdet, at en partner ikke giver ham nok sex mod 6 pct. af kvinderne