Pressemeddelelse -

Vil du være manager for et nyt hold hver dag?

Swush.com har lavet et helt nyt managerspil kaldet Lynholdet.dk. Her kan spillere dagligt sætte hold og vinde kontante præmier.

Swush.com, der står bag managerspillet Holdet.dk, udvider med et dagligt managerspil om kontante præmier. Lynholdet.dk er udviklet i samarbejde med Danske Licens Spil og er det første danske managerspil, hvor brugere spiller om pengepræmier dagligt i løbet af sæsonen.

Lynholdet.dk er et dagligt managerspil, hvor brugerne har et virtuelt budget, sætter et hold og dyster mod hinanden. Ét hold svarer til én kupon, og brugerne bestemmer selv indskuddet per kupon. Pengepræmierne stiger med antallet af kuponer i en konkurrence. Det er et real-time managerspil, hvor man vælger rigtige spillere, som får point svarende til virkelige sportspræstationer.

“Lynholdet.dk giver den samme spænding som sæsonspil på Holdet.dk - forskellen er blot, at du kan vinde præmier hver eneste dag. Det er et socialt spil med live opdateringer, som gør sporten endnu sjovere. Vi har store forventninger til Lynholdet.dk.” - Ole Christensen, Partner i Swush.com

Holdet.dk har årligt 200.000 brugere, og Swush.com og Danske Licens Spil håber med Lynholdet.dk at nå en ny gruppe af sports- og bettinginteressede, som også ser det sjove i online managerspil. Hos Danske Licens Spil er man optimistiske omkring managerspillets opstart i Danmark.

“Daglige fantasy spil som Lynholdet.dk involverer sportsfans på en helt ny måde og har et enormt stort potentiale. Vi investerede i Swush.com sidste år med henblik på at gøre Lynholdet.dk til Nordens største daglige managerspil, og vi er stolte over i samarbejde med Swush.com at kunne præsentere det for danske sportsfans.” - Niels Erik Folmann, Administrerende direktør for Danske Licens Spil.

Lynholdet.dk udbyder i første omgang konkurrencer til Premier League, Superligaen og Champions League, men vil på sigt udvides til flere fodboldligaer og sportsgrene. Den største præmiesum i en konkurrence til weekenden er på 5000 kr., og her koster det 50 kr. at deltage.

Fakta:

Holdet.dk har årligt mere end 200.000 brugere

Danske Licens Spil ejer 60 % af Swush

Swush.com blev grundlagt i år 2000

Holdet.dk er skandinaviens største managerspil

Man kan spille Lynholdet.dk på mobil, tablet og pc

For yderligere kommentarer eller spørgsmål kontakt:

Ole Christensen, Partner Swush.com - ole.christensen@swush.com, Tlf. 22 50 57 56

Niels Erik Folmann, Administrerende direktør for Danske Licens Spil - Tlf. 40 20 50 51

Related links

Emner

  • Sport

Kategorier

  • esport
  • manager
  • swush
  • danske spil
  • computerspil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv