Nyhed -

Dansk Retursystem er indstillet til en pris for arbejdet med efteruddannelse

Der er roser i luften til Dansk Retursystem. Virksomheden er blevet indstillet til årets Efteruddannelsespris 2016. Det er VEU-center Hovedstaden Bornholm, der uddeler prisen. VEU står for Voksen- og Efteruddannelse.

Lige i øjeblikket vurderer en jury, hvem der skal modtage årets efteruddannelsespris. 6 virksomheder er nomineret, og Dansk Retursystem er én af dem. Vinderen af prisen annonceres i uge fem.

Efteruddannelsesprisen fokuserer på uddannelse for både ufaglærte og faglærte og uddeles som en hyldest af en virksomhed, der har arbejdet særligt med uddannelsesplanlægning for den enkelte medarbejder.

Bag prisen står VEU-center Hovedstaden Bornholm (Voksen- og Efteruddannelse).

Hvad indgår i bedømmelsen?
Prisen gives til en virksomhed, der kan inspirere andre virksomheder i forhold til efteruddannelse, og som udmærker sig inden for et eller flere af følgende punkter:

  • Motiverer medarbejderne og skaber inspiration på både medarbejder- og ledelsesniveau
  • Kobler virksomhedens udviklingsplaner med kompetenceudvikling for medarbejderne
  • Har benyttet efteruddannelse til at bidrage til virksomhedens strategiske fokus og/eller som en del af virksomhedens forretningsstrategi

Dansk Retursystem er nomineret sammen med fem andre virksomheder.

VEU-centret er et samarbejde mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksen- og efteruddannelse.

Emner

  • Miljø, energi

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt 30671390