Pressemeddelelse -

Ny portal klar til udbydere

Den revidere udbyderportal er tænkt som et redskab, der enkelt leder udbydere igennem rapporteringen, med intuitivt layout og hjælpetekster undervejs. Den nye portal er fra 1. januar 2016 eneste mulighed for at rapportere salg og retur.

Nye muligheder

På den tidligere model af udbyderportalen kunne udbydere:

  • tilmelde sig som udbyder
  • tilmelde deres emballager
  • købe pantetiketter

Det kan man fortsat.

På den nye portal er der tilbygget to nye universer, hvor udbyderne skal:

  • rapportere direkte på portalen med eget login, enten via upload af en fil eller ved at taste data direkte ind i systemet. Rapporteringen sendes via en sikker forbindelse videre til RevisionsInstituttet – og ingen andre end brugeren selv har adgang til rapporteringen
  • se stamoplysninger og kontaktpersoner direkte – og anmode om at få dem ændret, hvis det bliver aktuelt
  • downloade trykfiler – hvis de har tilmeldt primært mærkede emballager

Rapportering hver kalendermåned

Fra 1. januar 2016 skal udbydere rapportere hver kalendermåned. Det følger af den seneste udgave af pantbekendtgørelsen.

Udbydere med rapporteringspligt, kan med login rapportere for januar måned fra den 1. februar – og frem til 15. februar, som er sidste frist for rapportering af salg og retur for januar måned.

En rapporteringsperiode skal fremover skrives som 2016-01 – som et eksempel for januar måned – og ikkesom tidligere, 2016R01.

Vejledning til rapportering på portalen

Rapportering sker indholdsmæssigt på samme måde som før. På portalen kan udbydere up-loade rapporteringsfiler – eller som noget nyt, taste data direkte ind på portalen.

Det sidste er især smart, hvis man kun skal rapportere få produkter.

Portalen viser hvordan

Portalen guider brugerne igennem rapporteringen.

Portalen virker på den måde, at den kun giver mulighed for at rapportere på de rapporteringsformer, som Dansk Retursystem A/S har noteret, gælder for udbyderens virksomhed.

Det kan være en hjælp fordi: Kommer man til at taste forkert – eller mangler nogle oplysninger i en rapporteringsfil – så vil portalen guide brugeren til at rette fejlene, inden rapporteringen overhovedet kan sendes. Udbyderne kan i øvrigt altid downloade en kopi af deres rapportering, inden de trykker send – så har man en kopi af rapportering inden den sendes.

Fortrolighed

På portalens rapporteringssider er det kun udbyderen, som kan se de data, udbyderen lægger ind.

Hverken Revisionsinstituttet eller Dansk Retursystem A/S har adgang til rapporterings data, når udbyderen er inde på rapporteringssiderne

Fakta:

  • På den nye portal kan udbydere: Tilmelde sig som udbyder / Tilmelde emballager / Købe pantetiketter /Rapportere (nyt) /Downloade trykfiler (nyt) /Se og evt. anmode om ændringer af jeres stamoplysninger og kontaktpersoner (nyt).
  • Portalen er fra 1. januar eneste sted, udbydere kan rapportere.
  • Udbydere kan downloade en kopi af deres rapportering fra portalen – men kun indtil de logger de logger ud.
  • Det er, som nu, kun Revisionsinstituttet, der kan se udbyderes rapporterings-data.
  • Rapporteringsskabeloner og kreditorliste findes nu på den nye portal.
  • En rapporteringsperiode skal fremover skrives som 2016-01 – som eksempel for januar måned – og ikke som tidligere 2016R01.

Emner

  • Miljø, energi

Siden 2002 har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem, hvor man henter, tæller og sorterer tomme dåser og flasker og sender dem til genanvendelse. Med eneretten følger derfor en forpligtelse til altid at være effektiv og sørge for, at udgifterne er så lave som muligt.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt 30671390