Nyhed -

​Nyheder fra DCS uge 1

Det nye år er skudt i gang og der er forsat fuld gang i vores lager. Få et hurtig update over nogle af de produkter, der er landet på vores lager i den seneste tid.

Nyheder sender vi fremadrettet hver anden fredag.

Den nyeste generation Intel Core i7 processer nu på lager
Efter et par måneders ventetid begynder 8. generations ”Coffee Lake” processorerne endelig at komme på lager. Topmodellen Core i7 8700K er Intels største generationsvise fremskridt i årevis og byder på en 50% forøgelse af kerner og tråde i forhold til forgængeren i7 7700K. Et stort fremskridt og særdeles nyttigt for fx gamere, der streamer mens de spiller. 

Læs mere om det på Tomshardware.com

Apple iPhone X er endelig en fast del af lageret
Et andet produkt, vi har ventet på med længsel, er Apples iPhone X. De har solgt hurtigere, end vi har kunnet skaffe dem hjem, men er nu lagerført i begge farver og størrelser.

Oplev Apples revolutionerende FaceID – unlock din telefon bare ved at kigge på skærmen. Det gælder også i apps som Netbank, Facebook, E-Boks osv. Det er altså slut med at huske på en masse forskellige passwords – nu er dit ansigt nok.

Ubiquiti AirCube – WiFi til det moderne hjem
Nyt PoE access point fra Ubiquiti i et design passende til det moderne hjem. Ingen antenner og blinkende lamper her. Understøtter simultan Dual Band AC forbindelse for maksimal hastighed og dækning. PoE adapter og PSU medfølger.

Shuttle SZ270R9 Gaming barebone
En vild gaming barebone PC lige til at tage under armen. Byg din gamer PC i Shuttles nye barebone med flot RBG lys i fronten, speciel OC-knap og plads til hele fire almindelige 3.5” diske samt to M.2 diske. På trods af den kompakte størrelse kan SZ270R9 klare grafikkort op til GeForce GTX 1080. Kompatibel med Intel 7. generation processor.

MSI GH10 mobile In-ear gaming headset
In-ear gaming headset designet til den mobile gamer, der ikke ønsker at fragte rundt på et stort headset. Mikrofonen er aftagelig for ekstra transportvenlighed. Kommer med ear buds i tre forskellige størrelser samt praktisk bæretaske.

Samsung Galaxy Tab Active 2 – den praktiske håndværker tablet
Seneste generation af Samsungs praktiske håndværkertablet. Udformet i robust stødabsorberende materiale, der er skridsikkert. Active 2 kan uden problemer tages med i marken, da den er udstyret med både WiFi og 4G LTE mobilmodem, og du behøver ikke frygte vejret, da Active 2 er IP68 certificeret og derfor tåler både vand og støv.

MSI GeForce GTX 1080 Ti GAMING X TRIO – en ny konge af grafikkort
MSI har overgået sig selv. Det allerede markedsledende GTX 1080 TI GAMING X 11G grafikkort har fået en storebror i form af GTX 1080 Ti GAMING X TRIO. Køleelementet er blevet større, og der er blevet plads til en ekstra blæser på kortet. Det giver dig både lavere temperaturer og lavere støjniveau – faktisk slukker blæserne helt, når kortet ikke belastes.

Desuden udstyret med flot RGB lys – der selvfølgelig kan slukkes, hvis det ønskes. Vil du have en ”second opinion”? Tjek Techpowerups grundige anmeldelse her

Kategorier

  • dcs aps
  • samsung
  • shuttle
  • ubiquiti
  • apple
  • intel
  • msi
  • it-leverandør
  • e-handelsportal
  • e-handel
  • dcs
  • nyheder

Kontakt

Thomas Kirkeby

Pressekontakt CMO +45 44226201

Relateret materiale