Hvornår er direktøren en ”rigtig” direktør?

Der er mange, som bærer titlen ”direktør”. Men hvornår dækker titlen over en faktisk stilling som direktør, og hvornår er der reelt tale om en tjenestestilling?

En uvidenskabelig søgning på LinkedIn gav et resultat på næsten 90.000 personer med titlen "direktør".

Spørgsmålet er så, om de alle er ”rigtige” direktører?

Ved en ”rigtig” direktør forstås bl.a. den direktør som ikke er omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning.

I en konfliktsituation mellem selskabet og direktøren kan der ofte opstå en diskussion om, hvorvidt direktøren er ”rigtig” direktør. Direktøren kan i nogle situationer således have en interesse i ikke at være ”rigtig” direktør, da han/hun herefter kan påberåbe sig ansættelsesretlig lovgivning. Konsekvensen heraf kan være, at en eller flere af bestemmelserne i direktørkontrakten, bonusaftalen eller warrantprogrammet er ugyldige eller får et andet indhold end oprindeligt aftalt/tilsigtet.

Hvad siger loven?

I selskabsloven er direktøren beskrevet som den der varetager den daglige ledelse i selskabet.

Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver, og direktøren vil derfor normalt referere direkte til bestyrelsen. Den daglige ledelse omfatter dog ikke beslutninger, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.

Om en person er direktør afhænger således af den funktion og de kompetencer, som er knyttet til stilling­en.

Dette vil typisk være afspejlet i direktørkontrakten.

I vurderingen af om en person er ”rigtig” direktør er det ikke afgørende, om personen bærer titlen ”direktør” eller om vedkommende er anmeldt til Erhvervsstyrelsen som direktør i selskabet. Sidstnævnte vil dog normalt skabe en formodning om direktørstatus.

Hvis den anmeldte direktør er underlagt store begrænsninger i sine kompetencer, kan det føre til, at direktøren reelt indtager en tjenestestilling og derved er omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning.

Domstolene har ved flere lejligheder taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt direktøren var ”rigtig” direktør.

I en nyere afgørelse udtalte landsretten mere generelt, at besvarelsen af spørgsmålet navnlig beror på, om personen indtager en tjenestestilling, hvor han/hun præsterer en tjenesteydelse og er undergivet en overordnet instruktionsbeføjelse, eller om han/hun har en selvstændig stilling med en sådan grad af ansvar og råderum, at der ikke foreligger en egentlig tjenestestilling. Landsretten henviste endvidere til, at der bl.a. kunne lægges vægt på vederlagets karakter og sammensætning.

Kan et selskab have flere ”rigtige” direktører?

En direktion med to eller flere sideordnede direktører, som alle har reference direkte til bestyrelsen (og måske er anmeldt til Erhvervsstyrelsen), kan hver især indtage sådanne selvstændige stillinger, at de alle er ”rigtige” direktører.

Derimod vil en økonomidirektør, marketingsdirektør, teknisk direktør eller lignende med reference fx til den administrerende direktør typisk indtage en tjenestestilling og derved være omfattet af den ansættelsesretlige lovgivning.

Hvad gælder for datterselskabsdirektøren i en stor multinational koncern?

I multinationale strukturer har direktøren i datterselskaber ofte kun ganske få beføjelser / begrænsede beføjelser som direktør.

Typisk vil direktøren i sådan en struktur have ansvaret for et specifikt geografisk område, fx Danmark eller Norden. Stillingsbetegnelsen for den type stilling kan være mange, men en typisk anvendt betegnelse er ”Country Manager” eller lignende.

Det må i den forbindelse vurderes konkret, om direktøren har kompetencer som en "rigtig" direktør. I en række tilfælde har domstolene vurderet, at direktørens beføjelser var så begrænsede, at han/hun reelt var i en tjenestestilling.

I vurderingen kan der indgå flere elementer, såsom:

• direktørens ansvarsområde
• om direktøren har medarbejderansvar
• om direktøren refererer til koncernbestyrelsen eller en områdedirektør
• om direktøren har kompetence til at tegne selskabet alene
• om direktøren er registreret som direktør i selskabet hos Erhvervsstyrelsen
• om direktøren har regnskabsansvar
• om direktøren er underlagt stram styring og kontrol/omfattende rapporteringspligt
• om direktøren har kompetencen til at ansætte/afskedige medarbejdere
• om direktørens løn (tillige) er resultatorienteret
• ...og andre relevante aspekter

Vil du vide mere?

Hos DELACOUR har vi stor erfaring med at rådgive virksomheder og direktører om forhandling og indgåelse af direktørkontrakter.

Hvis du har spørgsmål til emnet, er du altid velkommen til at kontakte Michael Klejs Pedersen for en uforpligtende snak.