Gå til indhold
Gæst nummer 4.000.000 på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Pressemeddelelse -

Gæst nummer 4.000.000 på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Den Blå Planet har rundet et skarpt hjørne. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Prins Henrik besøgte som de første Den Blå Planet i marts 2013. Forleden gik gæst nr. 4 million gennem tælleren, og det skulle naturligvis fejres.

Onsdag den 12. september 2018 blev en dag, som Anja og Bjarne Frimann Jensen og deres to søde børn ikke glemmer foreløbig. Anja og familien havde været i lufthavnen og tænkte, at de på hjemvejen kunne slå et smut forbi Den Blå Planet. Besøget blev dog en helt anden oplevelse end forventet.

Gæst nr 4.000.000, 4.000.001, 4.000.002 og 4.000.003

Da familien Frimann Jensen ankom, anede de intet om, at de snart vil få en stor overraskelse. Pludselig blev de stoppet af Den Blå Planets direktør Bjarne Klausen, som overrakte familien en buket blomster, og de fire gæster kom med på rundvisning bag Oceanet og fik en lækker frokost i TANG Bistro & Café.

"Vi er kommet utallige gange i Den Blå Planet, da vores store dreng er enormt glad for hammerhajen HIK, og han bliver hver eneste gang imponeret over de mange fisk. Vi har selv dykket og snorklet meget og er passioneret for fisk og koraller. Vi fik en fantastisk rundvisning og kom helt tæt på hajer og rokker. Børnene var nysgerrige, og det var en meget spændende oplevelse. En helt uforglemmelig dag," siger Anja Frimann Jensen 

Emner


Den Blå Planet er Danmarks nationale akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.
Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr. Vi er Nordeuropas mest visionære akvarium og dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet blev sat i verden for 80 år siden.

Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv

Den Blå Planet er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr og er dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet, Danmarks Akvarium blev sat i verden for over 80 år siden.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Denmark