Pressemeddelelse -

Kåret som en af Europas bedste

For fjerde år i træk er Designskolen Kolding kåret som en af Europas førende designskoler. 100 ud af omkring 700 skoler er kommet gennem det eftertragtede nåleøje.

Hvert år udgiver Domus Magazine sin internationalt anerkendte guide over de bedste uddannelsesinstitutioner inden for arkitektur og design. Og for fjerde gang i træk er Designskolen Kolding med med særligt fokus på studieretningen industrielt design.

Domus baserer udvælgelsen af de 50 arkitekturskoler og 50 designskoler på en række kriterier, herunder omdømme i branchen, adgang til nye teknologier, samarbejder med andre skoler, praktiksystemet og interviews med nye og gamle alumner.

Peter Barker, leder af uddannelsen og fagleder på industrielt design, sætter pris på kåringen:

-Jeg er meget glad for, at Designskolen Kolding igen i år er at finde blandt så anerkendte designskoler. Internationalisering er et af flere vigtige fokusområder for skolen, og at få denne form for eksponering i så kendt et medie som Domus, betyder meget for os, siger han.

Guiden indeholder udover en generel beskrivelse information om den enkelte skole, fag, optagelse og kontakter. Men forvent ikke at se skolerne ”ranket” efter nummer. Domus tror på, at diversiteten skolerne imellem er så stor, at de ikke kan sammenlignes direkte og prioriterer derfor at lave kvalitative beskrivelser, som studerende kan bruge til at finde deres match. Som noget nyt er der i år korte beskrivelser af udvalgte ikke-europæiske skoler.

Guiden følger gratis med december-udgaven af Domus Magazine, og abonnenter kan downloade den digitalt. Det er muligt at købe de månedlige udgivelser enkeltvis.

Om Domus
Domus Magazine er et internationalt anerkendt italiensk magasin, som beskæftiger sig med arkitektur og design. Magasinet har været på gaden siden 1928 og udkommer på både engelsk og italiensk. I et tillæg til december-udgaven beskriver magasinet Europas førende 50 designskoler herunder Designskolen Kolding.

Kategorier

  • ranking

Designskolen Kolding bygger på traditionen for dansk design og sætter fokus på design, som giver mening. Vi tror på, at forholder man sig til historien og traditionen, kan man skabe noget nyt. Skolens læringstilgang er, at vi ikke giver svaret, vi finder svaret sammen.

Kontakt

Charlotte Melin

Kommunikationschef 40865157

Relaterede events