Gå til indhold
DHL leverer grøn logistik til Danmarks EU-formandskab

Pressemeddelelse -

DHL leverer grøn logistik til Danmarks EU-formandskab

Vallensbæk, 9. februar 2012: DHL, der er verdens førende logistikvirksomhed, bliver udnævnt til officiel logistikpartner under det danske EU-formandskab. Alle danske ministerier vil gøre brug af DHLs CO2-neutrale GOGREEN-produkter og -serviceydelser. Formålet er at reducere den direkte indvirkning fra mødeaktiviteterne på miljøet og således være foregangsmænd for, hvordan man kan udvise social og økonomisk ansvarlighed. Da det danske udenrigsministerium søgte efter egnede partnere til sit initiativ „Bæredygtige produkter og CleanTech-løsninger”, tilbød DHLs divisioner deres assistance. Allerede i 2009  påtog DHL Express sig at udføre speditionsopgaverne for den danske regering under FN-klimakonferencen i København (COP 15), og nu bliver dette samarbejde udvidet: DHL Express og DHL Freight stiller hele deres spektrum af serviceydelser til rådighed. DHL Freight tilbyder at udføre al landtransport, og DHL Express står klar til at udføre verdensomspændende kurertjenester.

 „Det er en stor ære for os at kunne tilbyde de danske ministerier miljøvenlige serviceydelser. Vi er overbevist om, at vores GOGREEN-produkter på perfekt vis vil kunne understøtte det danske formandskabs målsætninger om bæredygtighed”, udtaler Frank Appel, administrerende direktør for Deutsche Post DHL.

GOGREEN-serviceydelserne fra DHL Freight og DHL Express er en del af det danske formandskabs initiativ om bæredygtighed, der retter sig efter ISO 20121-standarden. Der bliver sandsynligvis tale om det første formandskab, der opnår certificering for bæredygtig afvikling. Ved hjælp af sine CO2-neutrale GOGREEN-serviceydelser neutraliserer DHL alle CO2-emissioner, der forårsages af forsendelser og transporter. Det foregår ved at købe CO2-kvoter i internationalt anerkendte klimaprojekter. Deutsche Post DHL var den første logistikvirksomhed i verden, der begyndte at tilbyde sine kunder CO2-neutrale forsendelser. Virksomheden udvider til stadighed sit udbud af CO2-neutrale produkter, og derved understreger virksomheden det bæredygtige element i såvel forretningsmæssige aktiviteter som samfundsmæssigt engagement.

Koncernen Deutsche Post DHL har desuden forpligtet sig til at reducere sine forretningsaktiviteters indvirkning på miljøet så meget som muligt. Med sit miljøprogram GoGreen, det første af sin art inden for branchen, har koncernen udstukket nogle ambitiøse mål: Koncernen vil inden år 2020 - sammenlignet med basisåret 2007 - forbedre CO2-effektiviteten af sine egne og sine transportunderleverandørers forretningsaktiviteter med 30 %. Virksomhedens foreløbige mål, nemlig at forbedre sin egne energieffektivitet med 10 % inden 2012, er det allerede lykkedes at opfylde et år tidligere end planlagt. Inden 2020 vil CO2-emissionerne for hver eneste forsendelse, hver eneste transporterede ton fragt og hver eneste anvendt kvadratmeter oplagringsareal blive reduceret med næsten en tredjedel, sammenlignet med 2007. Blandt de planlagte tiltag kan nævnes optimering af fly- og køretøjsflåden, forbedring af energieffektiviteten, udvikling af innovative teknologier og motivering af medarbejderne til at reducere deres egne CO2-emissioner.

Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 275,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 51 milliarder euro i 2010.

For mere information:  www.dp-dhl.com  eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159

Relateret materiale

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.