Kurerfirma vil dække indre København med klimaneutral levering
Den stigende nethandel betyder, at der dagligt bliver leveret stadig flere pakker til danskerne. I en storby som København ville det normalt betyde stadig flere dieselkøretøjer, men nu åbner DHL Express - som det første af de store internationale kurerfirmaer – en ny City Hub. Den bliver base for et antal cykelkurerer, som fremover vil dække hele indre by med klimaneutral levering.