Nyhed -

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 16

Påskeugen er fyldt med pragtfulde fodboldkampe i både Europa League, England og den hjemlige Superliga. Vi skal have fundet semifinalisterne i Europa League, og i England der kampe med både Liverpool og Manchester United på programmet. Endelig er tre stærke superligakampe på plakaten. 

Torsdag den 18. april kl. 13.15 på Eurosport 2
Superligaen, nedrykningsspillet, gr. 1, 30. spillerunde
Horsens – Vejle
Direkte fra Casa Arena i Horsens. Begge klubber kæmper for at holde sig fri af de to nederste pladser i puljen. De betyder nemlig play off-kampe om at undgå nedrykning. Historisk set har Vejle et fint tag på AC Horsens, som de har besejret fem gange i de seneste 10 kampe, mens fire kampe er end uafgjort.

Torsdag den 18. april kl. 15.00 på Canal 9
Superligaen, mesterskabsspillet, 30. spillerunde
Esbjerg – Brøndby
Direkte fra Blue Water Arena i Esbjerg. Vestjyderne har gang i en god sæson som oprykker, og det har Brøndby allerede fået at føle to gange i denne sæson. I begge deres hidtidige møder har Esbjerg nemlig vundet over bronze-aspiranterne fra den københavnske vestegn.
Kommentatorer: Casper Høygård og Flemming Povlsen

Torsdag den 18. april kl. 20.00 på 6’eren
Europa League, kvartfinale, 2. kamp
Napoli – Arsenal
Direkte fra Stadio San Paolo i Napoli. Det gælder en plads i semifinalen, når to af henholdsvis Italiens og Englands største traditionsklubber tørner sammen i Europa League. Efter det første opgør i London bliver det spændende at se, hvem der komme blandt de sidste fire.
Kommentatorer: Zak Egholm og Mikkel Bischoff

Fredag den 19. april kl. 15.15 på Eurosport 2
Superligaen, nedrykningsspillet, gr. 2, 30. spillerunde
Randers – Hobro
Direkte fra Cepheus Park i Randers. Hjemmeholdet er fuldstændig fri af nedrykningsfare, og kan derfor spille med en ro, som gæsterne fra Hobro ikke nødvendigvis møder op med. Hobro har sæsonen igennem hold til i bunden af rækken, og de skal i den grad til at vinde nogle fodboldkampe, hvis ikke den skal stå på 1. division efter sommerferien.
Kommentatorer: Niels Harild og Lars Jacobsen


Søndag den 21. april kl. 13.00 på 6’eren

Premier League, 35. spillerunde
Everton – Manchester United
Direkte fra Goodison Park i Liverpool. Hjemmeholdet har ikke det store at spille for, men det har udeholdet i den grad. Manchester United har nemlig brug for alle de point, klubben kan komme i nærheden af i jagten på en top-4-placering og dermed kvalifikation til næste sæsons udgave af Champions League. Og United bør gå ind til kampen med selvtillid, da klubben ikke har tabt til Everton siden april 2015.


Søndag den 21. april kl. 17.00 på 6’eren
Premier League, 35. spillerunde
Cardiff – Liverpool
Direkte fra Cardiff City Stadium. Det plejer at være en målrig omgang, når Cardiff og Liverpool spiller fodbold mod hinanden. Det plejer også at ende med at Liverpool vinder. Og den statistik skal helst ikke brydes, hvis Liverpool-fansenes våde drøm om vinde mesterskabet skal gå opfyldelse. Cardiff kommer dog næppe til at forære Liverpool noget som helst, da klubben har brug for point i kampen for at undgå nedrykning. 

Emner

  • Sport

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919