Nyhed -

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 28

FCK spiller sæsonens første betydningsfulde kamp torsdag aften, og så ruller Superligaen endelig igen. Den nye sæson bliver skudt i gang lørdag aften, når de forsvarende mestre fra FC Midtjylland tager imod AGF. Søndag debuterer Vendsyssel FF i landets bedste række, når de møder OB.

Torsdag d. 12. juli klokken 17.55 på 6’eren
Første kvalrunde til Europa League
KuPS – FC København
Direkte fra Savon Sanomat Areena. FC København åbner sæsonen torsdag aften i Finland, når de finske bronzevindere byder Ståle Solbakkens mandskab op til dans. FCK har i sommerens transfervindue sagt farvel til Federico Santander, Erik Johansson og Uros Matic, mens de har hentet den tidligere FCK-spiller, Dame N’Doye og den svenske forsvarsspiller Sotirios Papagiannopoulos.

Kampen kommenteres af Jesper Simo og Mikkel Bischoff

Lørdag d. 14. juli klokken 18.00 på Canal 9
1. spillerunde af Superligaen
FC Midtjylland – AGF
Direkte fra MCH Arena. De forsvarende mestre fra FC Midtjylland spiller første kamp i Superligaen lørdag aften, når AGF gæster MCH Arena. FC Midtjylland har haft stor udskiftning i truppen frem mod denne sæson og blandt andre sagt farvel til stortalentet Andreas Poulsen, der bytter den jyske hede ud med Borussia Mönchengladbach. Omvendt har de blandt andre sikret sig Erik Sviatchenko på en permanent aftale.

Kampen kommenteres af Casper Høygård og Mikkel Bischoff

Søndag d. 15. juli klokken 13.30 på Eurosport 2
1. spillerunde af Superligaen
Vendsyssel FF - OB
Direkte fra Nord Energi Arena. Vendsyssel FF er for første gang nogensinde at finde i landets bedste række. Nordjyderne sikrede sig via tredjepladsen i sidste års 1. division en plads i Superligaen, da de i playoff-kampene slog Lyngby. Søndagens modstander hedder OB, et mandskab Vendsyssel har mødt én gang tidligere i DBU Pokalen. Her blev det til en sejr til Vendsyssel på 2-1. Formår oprykkerne at slå rutinerede OB igen og dermed få en god start på superligaeventyret?

Kampen kommenteres af Casper Høygård og Tommy Bechmann 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • eurosport 2
  • 6eren
  • canal9

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale