Nyhed -

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 4

Årets første finalist i Carabao Cuppen skal tirsdag aften findes, når Bristol City hjemme tager imod Premier League-førerholdet Manchester City. Guardiolas mandskab led sæsonens første nederlag til Liverpool, men kan de rejse sig tirsdag aften? I La Liga har bundholdet Malaga en ny mand ved roret, når de gæster Eibar. Formår Jose Gonzalez at vinde sin første kamp som træner for Malaga? 

Mandag d. 22. januar 20.40 på Canal 9
21. spillerunde af Serie A
Juventus – Genoa
Live fra Juventus Stadium. De forsvarende mestre fra Juventus, der lige nu indtager andenpladsen i Serie A, tager hjemme imod Genoa i 21. spillerunde af Serie A. Juventus har statistikken på sin side forud for opgøret, da Genoa ikke har slået Den Gamle Dame siden oktober 2014. Senest de to hold krydsede klinger var tilbage i december sidste år, da Juventus ekspederede norditalienerne ud af Coppa Italia. Får Genoa hævn mandag aften?

Kampen kommenteres af Casper Høygård og Esben Hansen

Mandag d. 22. januar 20.55 på Eurosport 2
20. spillerunde af La Liga
Eibar – Malaga
Live fra Estadio Municipal de Ipurua. Når Eibar mandag aften hjemme tager i mod Malaga, så er det med ny træner på Malagas bænk. Jose Gonzalez er ny mand i spidsen for Costa del Sol-klubben, der netop har smidt en anden Gonzalez på porten, nemlig Michel Gonzalez. Michel Gonzalez formåede kun at hente tre sejre i 19 kampe, hvilket nu har resulteret i en fyreseddel. Får den nye Gonzalez en sejr i sin første kamp i cheftrænerstolen?

Kampen kommenteres af Jesper Knudsen

Tirsdag d. 23. januar på 6’eren
2. semifinale i Carabao Cup
Bristol City – Manchester City
Live fra Ashton Gate Stadium. Den første finalist til årets Carabao Cup skal findes tirsdag aften, når Manchester City besøger Bristol City. Pep Guardiolas mandskab har en 2-1 sejr med i bagagen fra det første opgør, og selvom de i weekenden led deres første nederlag i sæsonen, så må de lyseblå regnes for storfavoritter. Rejser Manchester City sig efter nederlaget til Liverpool og spiller sig i Carabao Cup-finalen?

Kampen kommenteres af Niels Harild og Morten Bruun

Onsdag d. 24. januar på Canal 9
3. runde af Serie A
Sampdoria – AS Roma
Live fra Stadio Luigi Ferraris. Tilbage i september blev det oprindeligt planlagte opgør mellem Sampdoria og AS Roma udskudt på grund af regn. Nu tørner de to hold sammen, og begge hold har brug for en sejr, hvis de skal holde trit med toppen af Serie A og være med i kampen om europæisk fodbold næste sæson. AS Roma har været stærke på udebane i denne sæson. De har hentet 17 point og blot indkasseret fire mål – kan de fortsætte den stime onsdag aften mod Sampdoria? 

Kampen kommenteres af Jesper Simo

Emner

  • Sport

Kategorier

  • 6eren
  • eurosport 2
  • canal9

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale