Nyhed -

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 49

FC København er pisket til sejr, når de hjemme i Telia Parken tager imod FC Sheriff. Videre avancement i Europa League kan redde æren i en sæson, som indtil nu har budt på store skuffelser for de ellers så sejrsvante københavnere.

Tottenham skal forsøge at hente sin blot fjerde hjemmesejr på den midlertidige hjemmebane Wembley, når Stoke kommer på besøg. Tottenham har besejret Stoke med hele 4-0 i de to klubbers tre seneste møder, og de skal bruge endnu en sejr for at holde kontakten til de øvrige tophold.

Årets Serie A er usædvanlig tæt, og både Napoli og Inter giver normalt så suveræne Juventus uventet hård modstand i mesterskabskampen. Juventus har derfor brug for en sejr, når selvtillidsfulde Inter med topscorer Mauro Icardi besøger Allianz Stadium.

Valencia har været denne sæsons helt store positive overraskelse i La Liga, hvor traditionsklubben som den eneste holder snor i Barcelona. Kan Celta med danske Pione Sisto og Daniel Wass levere overraskelsen på Estadio Mestalla, hvor Valencia er ubesejret i indeværende sæson?

I Match of the Week tager Liverpool hjemme på Anfield imod bysbørnene fra Everton i det klassiske og altid dramatiske Merseyside-derby. Får Everton sin første sejr på Anfield siden 1999, eller løber The Reds igen med håneretten?

Det og meget mere, når Eurosports kanaler giver dig alt det bedste fra Europa League, Premier League, Serie A, La Liga og Alka Superligaen.

Torsdag d. 7. december kl 18:00 på 6’eren
Europa League
FC København – Sheriff
Direkte fra Telia Parken. Presset på københavnerne er maksimalt, når de torsdag tager imod FC Sheriff i sidste spillerunde i Europa Leagues gruppe F. Gæsterne fra Moldova indtager overraskende gruppens førsteplads, ét point foran Lokomotiv Moskva og tre point foran FC København. Hvis Ståle Solbakkens tropper skal avancere, kræver det derfor en sejr. Undgår løverne den totale fiasko i en ualmindeligt skuffende sæson?

Kampen kommenteres af Zak Egholm og Morten Bruun.

Lørdag d. 9. december kl 15:55 på 6’eren
Premier League
Tottenham – Stoke
Direkte fra Wembley. Christian Eriksen og co. har brug for alle tre point, når Stoke lørdag gæster Wembley. Spurs kæmper med i den benhårde strid om en plads i top fire, og hvis London-klubben skal med i den absolutte top, kræver det bedre resultater på den midlertidige hjemmebane. Tottenham har blot hentet tre sejre i sæsonens syv første hjemmekampe, og det er den dårligste pointhøst af alle holdene i top seks. Gæsterne fra Stoke er dog en drømmemodstander for Tottenham, som har vundet de tre seneste indbyrdes opgør med hele 4-0.

Kampen kommenteres af Thomas Gravgaard og Mikkel Bischoff

Lørdag d. 9. december kl 20:40 på Canal 9
Serie A
Juventus – Inter
Direkte fra Allianz Stadium. Der er ægte italiensk topopgør på programmet lørdag aften, når Juventus tager imod Inter. Inter er en af sæsonens positive overraskelser i en usædvanlig tæt Serie A, hvor normalt så suveræne Juventus får hård modstand fra både Napoli og Inter. Juventus er suveræne hjemme i Torino, men Inter ført an af topscorer Mauro Icardi går ind til kampen med stor selvtillid. Leverer de overraskelsen lørdag aften?

Kampen kommenteres af Jesper Simo og Esben Hansen

Lørdag d. 9. december kl 20:40 på Eurosport 2
La Liga
Valencia – Celta
Direkte fra Estadio Mestalla. Valencia har været denne sæsons helt store positive overraskelse i La Liga. Inden lørdagens opgør mod Celta, ligger Valencia på andenpladsen, og traditionsklubben er den eneste, der indtil nu har holdt nogenlunde fat i suveræne Barcelona. Valencia er ubesejret på hjemmebane i La Liga, og er favoritter, når danskerklubben Celta kommer på besøg. Kan Pione Sisto, Daniel Wass og resten af Celta-mandskabet hamle op med formstærke Valencia?

Kampen kommenteres af Niels Harild og Andreas Laudrup

Søndag d. 10. december kl 14:00 på 6’eren
Premier League
Liverpool – Everton
Direkte fra Anfield. Det handler mere om ære og håneret, end vigtige point, når Liverpool og Everton søndag krydser klinger i det klassiske Merseyside-derby. Der er garanti for drama i det såkaldte Friendly Derby, som med hele 21 røde kort er det mest hårdt spillede opgør i Premier League-historien. Liverpool har et solidt overtag mod lokalrivalerne, som ikke har vundet på Anfield siden 1999. Bliver det til endnu en sejr til The Reds, eller får Everton en meget længe ventet sejr?

Kampen kommenteres af Anders Bank-Rasmussen og Morten Bruun 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • 6eren
  • canal9
  • eurosport 2

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale