Nyhed -

Fodbold på Kanal 5 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 13

Landsholdsfodbolden er i fokus i starten af ugen, hvor Danmark åbner EM-kvalifikationen på udebane mod Schweiz. Senere på ugen handler det om Superligaen, hvor den står på kampe i både mesterskabsspillet og nedrykningsspillet. Endelig er der også godter fra Premier League på programmet. Her tager Liverpool imod Christian Eriksen og Tottenham.

Mandag den 25. marts kl. 20.30 på 6’eren
EM-kvalifikationskamp, Gruppe A
Montenegro – England
Direkte fra Gradski Stadion i Podgorica. Selvom Montenegro ikke er nogen ueffen fodboldnation, så burde VM-semifinalisterne fra England ikke få problemer med at hente point. De to lande har mødt hinanden fire gange tidligere. Tre gange har de spillet uafgjort og den sidste kamp vandt England. Seneste møde er dog fem et halvt år siden.
Kommentatorer: Thomas Gravgaard og John Faxe Jensen

Tirsdag den 26. marts kl. 18.30 på Kanal 5
EM-kvalifikationskamp, gruppe D
Schweiz – Danmark
Direkte fra St. Jakob-Park i Basel. Så gælder det kampen om point i EM-kvalifikationen. Modstanderen er Schweiz, som sammen med Danmark er favoritter til at slutte på en af de to pladser, der giver adgang til EM-slutrunden i 2020. Schweizerne har generelt et godt hold, og ligesom Danmark kom de også frem til 1/8-finalen ved VM sidste sommer. Det er næsten 10 år siden Danmark og Schweiz sidst mødtes. Den gang vandt Danmark 2-1 på et sejrsmål af den nuværende assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson.
Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Søndag den 31. marts kl. 11.15 på Eurosport 2
Superligaen, 27. runde, nedrykningsspil, pulje 2
Vendsyssel – Hobro
Direkte fra Nord Energi Arena. Begge klubber har brug for alle de point, de kan skrabe sammen, så der kommer til at være hård kamp om sejren. Holdene plejer at være jævnbyrdige, hvilket to uafgjorte kampe og fire sejre til hver i de seneste 10 opgør vidner om.
Kommentatorer: Jens Arnborg og Esben Hansen

Søndag den 31. marts kl. 14.00 på Eurosport 2
Superligaen, 27. runde, nedrykningsspil, pulje 2
AaB - Randers FC
Direkte fra Aalborg Portland Park. Da de to klubber mødtes for et par måneder siden, vandt gæsterne fra Randers FC sikkert 3-0. Siden da har AaB fundet formen og en sprudlende Lucas Andersen har sørget for at nordjyderne er ubesejrede i de seneste fire kampe. Randers FC kommer til gengæld til Aalborg med tre udebanenederlag i træk i bagagen.
Kommentatorer: Anders Ebbesen og Morten Bruun

Søndag den 31. marts kl. 15.00 på Canal 9
Superligaen, 27. runde, Mesterskabsspillet
FC København – Esbjerg
Direkte fra Telia Parken i København. Ni sejre og én uafgjort. Det et FC København statistik mod Esbjerg i de to klubbers seneste 10 kampe. Der er derfor ikke meget som peger i retning af, at vestjyderne vil kunne spænde ben for københavnernes mesterskabsdrømme i denne spillerunde.
Kommentatorer: Casper Høygård og Lars Jacobsen


Søndag den 31. marts kl. 15.00 på 6’eren

Premier League, 32. spillerunde
Liverpool – Tottenham
Direkte fra Anfield i Liverpool. Der bliver hård kamp om pointene i dette opgør, for ingen af klubberne kan undvære dem. Liverpool skal bruge dem til at holde Manchester City tilbage i kampen om mesterskabet, mens Christian Eriksen og Tottenham har brug for dem i jagten på at blive i top fire og dermed få chancen i Champions League igen i næste sæson.
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff

Emner

  • Sport

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919