Nyhed -

Highlights Uge 12 - Discovery Networks Danmark

Premiere: 'Over Atlanten' torsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Foto: Krestine Havemann.

Seks kendte danskere begiver sig ud på deres livs største eventyr, når de sammen med den dobbelte OL-guldvinder i Soling, Jesper Bank, skal krydse det enorme Atlanterhav i en sejlbåd. Med hver deres mål for rejsen – og med hver deres bekymringer - ankommer deltagerne til Gran Canaria, hvor de for første gang skal hilse på hinanden, og den lange rejse tager sin begyndelse. Og især for 56-årige filminstruktør og forfatter, Hella Joof, skal frygten for det ukendte overvindes, inden hun sammen med Peter Falktoft, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh, Sus Wilkens og Christel Pixi er klar til at stævne ud på den knap 5.000 kilometer lange sejltur over farefyldte vande!

'Landskamp: Kosovo – Danmark' torsdag kl. 18.00 på Kanal 5.

Foto: Getty Images.


Direkte fra Fadil Vokrri Stadium i Pristina. Efter en landsholdspause på knap fire måneder er det igen tid til at se Eriksen, Schmeichel, Delaney og alle de andre danske stjerner i aktion i nationaldragten. Årets første fodboldlandskamp spilles ude mod Kosovo, og her må Danmark være favorit. Landstræner Åge Hareide skal dog hovedsageligt bruge kampen til at indstille tropperne på EM-kvalifikationskampen mod Schweiz fem dage senere.
Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Nye Afsnit: 'Ex on the Beach – Danmark' søndag-tirsdag på Kanal 4 og på Dplay.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard.

Knapt er deltagerne landet i luksusvillaen før at dramaet bryder ud, og dramet fortsætter i denne uge. Den første ex, har nemlig fyret godt op under både den nye og gamle flirt. Imens gårs der anderledes tilværks hos Mikkel, som inkluderer både rosenblade og masser af fløde. Hvad kan gå galt? Desuden byder ugen på flere hemmeligheder, tårer og latex-allergi, også alliancer mellem eks’er bliver lavet i jagten på nye erobringer.

Sæsonfinale: 'Sol for millioner' tirsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Per og Jacob vil sælge en lækker ferielejlighed til influenceren Simone Tajmer, som bliver meget chokeret, da hendes forlovede skriver under på en købsaftale uden at informere hende om det. Martin forsøger at sælge en kæmpevilla til over 50 millioner kroner, men kunden synes, at villaen har alt for mange værelser og ikke er hyggelig nok. Tine spiller golf med US Open-vinderen Michael Campbell og bliver forsinket til årets vigtigste forretningsfrokost, fordi hendes kunstige øjenvipper driller.

Sæsonfinale: 'Profil af en morder' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

”Bror, hvad er det, du gør?", er det sidste, som 18-årige Ghazala når at sige til sin bror, inden han koldblodigt likviderer hende og hendes mand på klos hold ved højlys dag på Slagelse Banegård. Æresdrabet er en af de sager, som drabschef Kurt Kragh aldrig glemmer. For hvad får en mand til at dræbe sin egen søster? Drabsmanden bliver pågrebet kort tid efter skyderiet og erkender drabet, men Kurt Kragh beslutter sig for at gøre det, der aldrig før i verdenshistorien er lykkedes: at få hele familien dømt for medvirken til drabet.

Sæsonfinale: 'Remee & Mathilde' tirsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Remees nye projekt som cremekonge er for alvor begyndt at rulle, og i forbindelse med at den eksklusive modeuge går løs i København, lanceres den nye creme i glamourøse omgivelser. Efter fire år er det blevet tid til at tage tilbage til landet, hvor Remee og Mathildes datter er blevet undfanget – nemlig Kenya. Her får Remee et gensyn med sit sponsorbarn, Rei, og efter en enestående afslutning på turen, bliver Remee inspireret til at gå i musikstudiet for første gang i lang tid.

Sæsonfinale: 'Blitzkrig' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Et røveri i Illum sætter København på den anden ende, hvilket leder krimifotograferne til DR-byen, hvor politiet skyder efter en flugtbilist. Mathias Øgendahl fra pressefotos.dk fik som den eneste pressefotograf adgang til Christiania i timerne efter, at to politimænd og en civil blev skudt på fristaden i 2016. Han kigger tilbage på den intense menneskejagt, der udspillede sig efterfølgende i jagten på gerningsmanden. Og så rykker både Michael Forsmark fra Local Eyes og Daniel West fra Pressefotos.dk ud til en noget usædvanlig historie ved KB-Hallen.

Nyt Afsnit: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vlado rykker ud for at assistere en kollega, som har stoppet tre mistænkelige mænd - de havde alle lidt for travlt under kørslen, og ved nærmere undersøgelser gør betjentene også et opsigtsvækkende fund på den ene af personerne. I Florida rykker Henrik ud med helikopterenheden, da der kommer en melding om, at fire mennesker er havareret i en båd på en sø. En potentiel livsfarlig situation, som kræver hurtig udrykning og handling. I Nordsjælland får Jørgen og Peter til gengæld travlt, da flere bilister kører alt for stærkt på vejene - og inden længe tegner der sig et mønster blandt alle de bilister, som har brudt fartgrænsen.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • sæsonfinale
  • nye afsnit
  • landskamp
  • premiere
  • dplay
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919