Nyhed -

Highlights Uge 13 - Discovery Networks Danmark

Premiere: 'Gidseltagningen II' mandag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Foto: Christian Geisnæs.
Den netop hjemvendte syrienskriger, June al-Baqee, tages som gidsel af fire islamistiske terrorister, hvoraf flere formodes at være hjemvendte syrienskrigere, der – modsat June – kæmpede for ISIS i Syrien. Philip Nørgaard, der pt. er på orlov fra TTF, kender June fra tidligere og tror i modsætning til PET, at der ligger en større forbrydelse bag hendes forsvinden. Han beslutter at undersøge sagen på egen hånd.


Premiere: 'Danskerdrabet i Oslo' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Foto: Simon Skreddernes.
Den 24. juni 1974 blev den danskfødte diplomatfrue Anni Nielsen Iranzo slået ihjel i sit eget hjem på Dagaliveien i Oslo - og man har den dag i dag stadig ikke dømt nogen i sagen. Annis fire år gamle datter, Maria, var vidne til det brutale drab, og hun vil nu rejse fra sit hjem i Argentina tilbage til Norge for endelig at få løst mysteriet om, hvem der slog hendes mor ihjel. Og opklaringsarbejdet starter med, at hun selv skal afhøres i et forsøg på at kortlægge, hvad hun egentlig så på selve drabsdagen dengang for mange år siden.


Premiere: 'Sygeplejesagen - Forbrydelser der rystede Danmark' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

'Forbrydelser der rystede Danmark': Umiddelbart er Danmark et fredeligt land, men under overfladen lurer den hårde kriminalitet, og landet har flere gange været rystet af voldsomme kriminalsager. 'Forbrydelser der rystede Danmark' er en true crime-serie, som dykker dybt ned i nogle af historiens mest opsigtsvækkende sager, og i første program rulles historien om sygeplejersken Christina Hansen på Nykøbing Falster Hospital ud. Hendes patienter døde på mærkværdig vis under hendes vagter på hospitalet, og en dag slog en kollega alarm. Sagen om Christina Hansen handler om et af de mest gruopvækkende forsøg på at begå seriemord i Danmark, og det er en sag, som vi aldrig har set lignende før eller siden i herhjemme.


'Landskamp: Schweiz – Danmark' tirsdag kl. 18.00 på Kanal 5.

Foto: Getty Images.
Direkte fra St. Jakob-Park i Basel. Så gælder det kampen om point i EM-kvalifikationen. Modstanderen er Schweiz, som sammen med Danmark er favoritter til at slutte på en af de to pladser, som giver adgang til EM-slutrunden i 2020. Schweizerne har generelt et godt hold, og ligesom Danmark kom de også frem til 1/8-finalen ved VM sidste sommer. Det er næsten ti år siden Danmark og Schweiz sidst mødtes. Den gang vandt Danmark 2-1 på et sejrsmål af den nuværende assisterende landstræner Jon Dahl Tomasson. Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup.


Nyt afsnit: 'Over Atlanten' søndag kl 21.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Foto: Krestine Havemann.
Jagten på passatvinden, der skal bære sejlbåden med de seks kendte deltagere over Atlanten, er sat ind. Men vejret er uforudsigeligt og omskifteligt - især også ude midt på havet. Så Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixis tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve. Og især for skibskokken Gorm Wisweh bliver rastløsheden og udsigten til flere dage uden vind en udfordring ud over det sædvanlige!


Nye Afsnit: 'Ex On The Beach – Danmark' søndag-tirsdag på Kanal 4 og på Dplay.

Liderligheden boomer i villaen, hvor Fie har svært ved at forblive i cølibat (dvs. kun have håndsex), da hun opdager, at Frederik render rundt med en virkelig flot penis. Ugen byder også på catfight over en af drengene, og jalousi da en af pigerne mærker at opmærksomheden stille falder på en af de andre. Derudover bliver årets første kærestepar annoceret, men det betyder ikke at alt er fryd og gammen, for ex’erne har det med at skabe splid og intriger. Ikke mindst tilbyder ugen en gang Sandhed og Tablet, hvor Jeppe er i drillehumør og bringer både Fie og Mikkel på glatis.


Nyt Afsnit: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på Dplay.

Vlado stopper en ung mand, som han mistænker for at være påvirket af enten alkohol eller stoffer, og situationen skal under kontrol med det samme. I Florida er Henrik taget med sine amerikanske kollegaer på arbejde, når verdens største motorcykeltræf, Daytona Bikeweek, bliver afholdt i byen. Og de 350.000 motorcykler udfordrer i den grad betjentene, som har svært ved at få et overblik over de mange maskiner og sikre, at alt forløber roligt. Hos Nordsjællands Politi stopper Peter en scooter, som viser sig at have en lang række fejl og mangler, og så har både Henning og Jørgen deres opmærksomhed rettet mod dem, der kører alt alt for stærkt i området.


TV-Premiere: 'The Huntsman: Winter’s War' mandag kl. 22.00 på Kanal 5.

Jægerne Eric og Sara kæmper en brav kamp mod de to onde dronninger og søstre, Ravenna og Freya. Men da isdronningen Freya indfører en regel om, at kærlighed er forbudt, må Eric se sit livs kærlighed blive dræbt. Syv år senere, har Snehvide besejret Ravenna, men det kan hendes magiske spejl vende rundt på – og spejlet er uheldigvis endt i Freyas besiddelse. Nu må den stærke jæger Eric ud i sit livs kamp for Snehvide kongerige. Men han er ikke alene!

Emner

  • Sport

Kategorier

  • nye afsnit
  • gidseltagningen
  • landsholdet
  • premiere
  • tv-premiere
  • disovery channel
  • dplay
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919