Nyhed -

​Highlights Uge 16 – Discovery Networks Danmark

Nyt afsnit: 'Gidseltagningen II' mandag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay

Foto: Rolf Konow.
Med Philip indespærret i færgens fryserum bruger gidseltagerne barske metoder for at få fat i Junes mobiltelefon, som viser sig at være objektet for deres kidnapning og kapring. På land forsøger efterforskerne SP og Simon hastigt at komme nærmere gidseltagernes identiteter, motiv og mulige sammensvorne, alt imens TTF med regeringen i ryggen lægger an til et væbnet overraskelsesangreb, der skal få alle gidslerne løsladt og situationen lukket ned én gang for alle.


Nyt afsnit: 'Forbrydelser der rystede Danmark: Manden i den røde bil' onsdag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay

’Forbrydelser der rystede Danmark’: I efteråret 2012 bliver to piger, på henholdsvis 10 og 11 år, med nogle ugers mellemrum bortført og seksuelt krænket af en mand i en rød bil nær Vester Skerninge på Fyn. Frygten spreder sig blandt forældre på Fyn. I november 2012 bliver en bordeauxrød Opel Astra indleveret til bytte hos en brugtvognsforhandler, og et halvt år senere sker en besynderlig brand i en lejlighed i Odense. Men, hvordan hænger de her forbrydelser sammen? I programmet fortæller brugtvognsforhandleren, indsatslederen, naboen og journalisten om tilfældighederne, der fangede manden i den røde bil.


Sæsonafslutning: 'Politijagt' onsdag kl. 20.00 på Kanal 5 og på dplay

Vi blænder op for endnu en ’Politijagt Special’. I dette afsnit er vi med fra minutterne inden Vlado indleder en intens jagt på den 17-årige bilist Nicolai, som ender med at torpedere Vlados kollega Steen-Eric og et dramatisk uheld sker. Ulykken bliver fanget på kamera , netop da den sker, og mens de tilskadekomne modtager hjælp fra redderne. Helt ekstraordinært er vi også med, når Vlado, Steen-Eric og føreren skal for retten med sagen. Her hører vi, hvilke tanker, der går gennem hovedet på de implicerede, og hvordan sagen ender for den nu 20-årige Nicolai.


Nye afsnit: 'Ex on the Beach – Danmark' søndag-tirsdag kl. 22.00 på Kanal 4 og på dplay

Fie keder sig bravt i villaen - men så er det jo heldigt, at hun kan puste lidt til ilden, når Amanda og Mikkel skændes. Claes kom ind i villaen for at vinde Cecilies hjerte, men interessen er dalet gevalidigt efter hendes flirt med Morten. Og så lander en ny ex, som for alvor får skabt rav i tingene, da hun får lov til at bestemme, hvem der skal sove hvor. Ugen på Mauritius kræver desuden, at det frække undertøj kommer frem, da pigerne skal konkurrere om, hvem der skal være Miss Mauritius. Men det kræver mere end gode former at vinde konkurrencen, blandt andet hvem der har den stærkeste holdning til hungersnød. Jeppes interesse for Tabita vokser støt, og han sørger selvfølgelig for, at det sker bag Saras ryg.


Nyt afsnit: 'Danskerdrabet i Oslo' onsdag kl. 22.00 på Kanal 5 og på dplay

Foto: Simon Skreddernes.
Den 24. juni 1974 blev den danskfødte diplomatfrue Anni Nielsen Iranzo slået ihjel i sit eget hjem i Oslo - og man har den dag i dag stadig ikke dømt nogen i sagen. Annis fire år gamle datter, Maria, var vidne til det brutale drab, og hun vil nu rejse fra sit hjem i Argentina tilbage til Norge for endelig at få løst mysteriet om, hvem der slog hendes mor ihjel. Sagen udvikler sig, da Maria begynder at forbinde alle de nye og spændende spor, der er kommet op til overfladen i løbet af efterforskningen. Der dukker et mystisk brev op, der indtil nu har været ukendt for både familien og den tiltalte. Og så kaster kriminaltekniker Eva B. Ragde lys over, hvad det egentlig var, der skete på gerningsstedet.


Nyt afsnit: 'Over Atlanten' søndag kl. 21.00 på Kanal 5 og på dplay

Udfordringerne kommer i mange afskygninger for de seks kendte gaster, Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Peter Falktoft, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi, der nærmer sig midtvejspunktet på turen over Atlanten. For med lidt over halvdelen af rejsen tilbage, og med udsigten til det samme hav dag ud og dag ind, begynder kedsomheden og rastløsheden langsomt at melde sig. Alt det glider dog i baggrunden, da sejlerne, til Jesper Banks store rædsel, opdager ubudne gæster ombord på båden!


TV-Premiere: 'Fantastiske skabninger og hvor de findes' lørdag kl. 21.30 på Kanal 5

Efter en verdensomspændende rejse ankommer Newt Scamander til 1920’ernes New York. Med sig har han en mystisk kuffert, der indeholder et mangfoldigt udpluk af magiske skabninger. Troldmanden er imidlertid lykkeligt uvidende om det mørke og den mystiske skikkelse, der er begyndt at terrorisere byen. For at gøre ondt værre, slipper en håndfuld skabninger løs fra Newts kuffert, der hurtigst muligt må opsnuse dem igen.

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • tv-premiere
  • sæsonafslutning
  • nye afsnit
  • dplay
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919