Nyhed -

Highlights uge 19 - Discovery Networks Danmark

’Ubådssagen: Bagom Peter Madsen’ mandag klokken 21:00 på Kanal 5

Sagen om Peter Madsen er nu afgjort, og hele verdenspressen var til stede i København for at dække drabssagen om den flamboyante opfinder og den svenske journalist, Kim Wall. Tredje og sidste afsnit i historien om ’Ubådssagen’ dækker retssagen fra begyndelse til domsafsigelsen, og vi kommer helt tæt på Peter Madsens nærmeste, når de skal vidne i den bizarre sag. Se med på Kanal 5, og få indblik i afslutningen på den historie, der rystede Danmark.

SÆSONAFSLUTNING: 'Say Yes to the Dress - Konfirmation’ mandag klokken 21:00 på Kanal 4

Hvorfor nøjes med én kjole til konfirmationen, når mor giver lov til at købe to? Sørine har allerede en kjole til kirken, men for at fuldende den store dag, skal hun bruge én mere til selve festen. Cornelias kjole er ikke kommet hjem, så nu skal hun finde en ny. Men det er ikke særlig nemt, når hun og hendes mor er helt uenige om, hvordan den skal se ud. Heldigvis er Jesper Høvring til stede, og han er klar til at styre alle følelserne. Se med på Kanal 4, når de helt rigtige kjoler, til den helt rigtige dag skal hives frem i sæsonafslutningen på 'Say Yes to the Dress- konfirmation'. 

’Big Bang Theory’ mandag klokken 20:00 og 20:30 på Kanal 5

Leonard og Sheldon er et par geniale fysikere. De forstår, hvordan universet hænger sammen: de forstår samtlige udregninger, formler og sammenhænge, der ville drive normale mennesker direkte hen på galeanstalten. På trods af al den genialitet er der én ting, de begge er meget dårlige til: interaktionen med andre mennesker. Nu bliver Leonard igen udfodret på den front. Penny og ham forsøger nemlig at planlægge deres bryllup, så alle kan være med, men Sheldons mor og Leonards skilte forældre er ikke helt enige om planlægningen. Se med på Kanal 5, når det hele bliver lidt for kaotisk – og hyldende morsomt.

‘Princess Diaries 2: The Royal Engagement’ torsdag klokken 21:00 på Kanal 4

Prinsesse Mia er lige fyldt 21 år, og Dronning Clarice mener, at det er på tide for Mia at overtage kongeriget Genovia. Der er imidlertid flere bejlere til tronen. Specielt den adelige Mabrey presser på, for at få sin nevø, Nicholas, på banen. Mabrey gør opmærksom på en lov, der bebuder, at man ikke kan få lov til at regere som dronning, medmindre man er gift. Det ender med, at Mia får 30 dage til at finde en ægtemand, og Mabrey sætter alle sejl ind for, at dette ikke skal lykkes. Mia får øjnene op for Nicholas - uden at vide, hvem han er. Da hun lærer hans identitet at kende, daler interessen hurtigt. Nicholas er dog svær at undgå, for Dronning Clarice har nemlig inviteret ham til at flytte ind i regentboligen i de 30 skæbnesvangre dage, så hun kan holde øje med ham.

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • underholdning
  • film
  • peter madsen
  • ubbådssagen
  • say yes to the dress dk
  • kanal4
  • kanal5

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919