Nyhed -

Highlights Uge 2 - Discovery Networks Denmark

'Big Bang Theory' mandag kl. 20:30 på Kanal 5 og på Dplay.

Sheldons mor truer med at boykotte hans bryllup, medmindre han også inviterer sin storebror Georgie med, så han og Leonard må tage til Texas for at rede trådene ud. Samtidig ankommer Wolowitz-børnene med en smitsom øjenbetændelse, der langsomt begynder at sprede sig! Penny forsøger desperat at holde smitten væk fra Amy, der snart skal giftes.


TV-Premiere: 'Truly, Madly, Sweetly' torsdag kl. 22:00 på Kanal 4.

Natalie, der sælger cupcakes, og Eric, der er økonomichef, bliver bragt sammen, da Erics tante dør. Hun var nemlig en af Natalies trofaste kunder, og tanten efterlader dem begge en bygning, der engang var et berømt bageri. Natalie og Eric tvinges til at samarbejde, og de opdager, at det er svært at sælge ejendommen, da den er fredet. Romantikken blomstrer, mens de renoverer det gamle bageri og tilbringer mere og mere tid sammen.


TV-Premiere: 'Just The Way You Are' onsdag kl. 20:00 på Kanal 4.

Jenny Wreitz er en succesfuld matchmaker, der pludselig selv mister gnisten i sit ægteskab efter 15 år. For at få kærligheden tilbage, insisterer Jennie på at ægtemanden, Ian, går på en blind date – med hende! Ved at genopdage hinanden som ’’nye bekendtskaber’’ får de en "second chance" for at blive forelsket for første gang igen.


TV-Premiere: 'Harvest Moon' mandag kl. 20:00 på Kanal 4.

Da hendes familie går konkurs, rejser den privilegerede bypige Jen Stone til landet. Hendes far ejer nemlig en græskar farm, som han købte som en investering. Det går ikke godt for farmen, og Jen besøger den i et håb om at fikse den og få familiens økonomi tilbage på skinner. Her møder hun gårdens lækre bestyrer, Brett, som ikke er vild med Jen’s planer.


'I Am Number Four' fredag kl. 22:00 på Kanal 5.

John på flugt fra en mystisk dødspatrulje sammen med sin beskytter, Henri. Det viser sig, at dødspatruljen er udsendt fra en fjern planet for at udrydde de sidste ni overlevende fra planeten Lorien. John tilhører nemlig en helt speciel race med overnaturlige kræfter og tre af hans allierede er allerede blevet dræbt - han er selv nummer fire.

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • nye afnit
  • kanal5
  • kanal4
  • dplay
  • tv-premiere

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919