Nyhed -

Highlights Uge 3 - Discovery Networks Danmark

Nyt afsnit: 'Big Bang Theory – Sæson 11' mandag kl. 20:30 på Kanal 5 og på Dplay.

Episode 24: Da Amys forældre og Sheldons familie ankommer til brylluppet, forsøger alle at hjælpe til og sørge for, at alt går efter planen - alle undtagen brudeparret.

TV-Premiere: 'October Kiss' mandag kl. 20:00 på Kanal 4.

Poppy Summerall bliver hyret som midlertidig barnepige af enkemanden og arbejdsnarkomanen Ryan Lawson. Det er efterår og Halloween nærmer sig med den mørke årstid, men den optimistiske Poppy bringer lys og glæde ind i familien. Gennem en række eventyr, opdager de, hvad der er vigtigt i livet – ubetinget kærlighed, familie og glæden ved hverdagen.

TV-Premiere: 'One Winter Weekend' tirsdag kl. 20:00 på Kanal 4.

Cara er skribent for et kvindemagasin, og da hendes kæreste brænder hende af nytårsaften, beslutter hun sig for at droppe dating. Caras chef giver hende til opgave, at skrive om det, og Cara håber at en spontan skiferie med sin bedste veninde vil give inspiration til artiklen. Da de ankommer til deres feriedestination, opdager de, at deres hytte er dobbeltbooket af to mænd.

TV-Premiere: 'Royally Ever After' torsdag kl. 20:00 på Kanal 4.

Sara er skolelærer og lever et helt almindeligt liv. Hendes kæreste, Danny, frier til hende, og det kommer som et chok, da han i samme omgang fortæller, at han er prins i et lille land. De har brug for hans forældres velsignelse, for at kunne gifte sig - men de er ikke just glade for situationen. Dog, støtter Dannys søster ægteskabet og træner Sara i at blive den perfekte prinsesse. Sara skal kæmpe for at forblive tro mod sig selv, mens hun skal tilpasse sig den nye eventyrlivsstil, hvor kærlighed kommer med regler og strenge normer.

TV-Premiere: 'The Perfect Bride: Wedding Bells' lørdag kl. 20:00 på Kanal 4.

Molly og Nick er meget forelskede og er ved at tage springet til at blive gift. Men de har begge travlt med karriereskift, hvor Molly tidligere var ægteskabsrådgiver, har hun nu opbygget et populært fitness brand, mens Nick er ved at bevæge sig fra at være bryllupsfotograf til kunstfotograf. Deres karriereændringer blandet med bryllupsforberedelser er en stor mundfuld, så snakken går på at udsætte brylluppet - men vil dette travle par få brylluppet til at blive en realitet?

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • kanal5
  • premiere
  • dplay
  • kanal4
  • sæsonafslutning

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919