Nyhed -

Highlights uge 4

Nyt afsnit: Fartjagt

Torsdag den 25. januar kl. på Kanal 5

Kanal 5 præsenterer et helt nyt program, som tager dig med på patrulje sammen med politiet, på jagt efter fartbøller. På Jagtvej i København får motorcykelbetjenten Arne travlt, da et scooter-bud har al sin opmærksomhed rettet mod sin mobiltelefon. Da Jens standser en Mercedes ved Amagermotorvejen, begynder en kompliceret affære om tyveri, eftersøgning og familieforhold. Politibetjenten Anders er på patrulje og i den civile videobil, har han mulighed for at ligge ubemærket på lur. Og det giver hurtigt pote! På Jyllingevej er den dedikerede ATK-måler, Morten, på plads i sin fotovogn. Han kan blot se til, mens flere og flere københavnske bilister bliver fanget i blitzen fra den Automatiske Trafik Kontrol.

Nyt afsnit: 5. halvleg

Torsdag den 25. januar på Kanal 5

Hold fast i hat og briller, for 5. halvleg er ude med et nyt og super sjovt afsnit! På rødt hold får kaptajn Jesper Juhl denne gang besøg af europamester i boksning, Dennis Ceyland, og skuespiller Nikolaj Kopernikus, som tager kampen op med blåt hold, anført af Jesper Skibby. Skibby har inviteret Le Mans-racerkører Christina Nielsen og komiker Uffe Holm med på holdet, og de skal bl.a. dyste i speedball og udføre rope-skipping. Programmet sluttes af med at finde vinderen i 5. Havlegs helt egen og morsomme Big foot-forhindringsbane!

Walk of Shame

Tirsdag den 23. januar kl. 21:00 på Kanal 4

Nyhedsværtinden Meghan drømmer om et job på hovedkanalen, en drøm der ser ud til at gå i opfyldelse. Det går godt. Og dog. Pludselig er både job og kæreste forsvundet. Sådanne sorge må drikkes væk. Megan og hendes veninde tager i byen, hvor Megan gør usædvanligt meget for at dulme sorgen. Hun vågner hos Gordon, bartenderen fra klubben, uden telefon, taske og med en noget flosset selvrespekt og finder ud af, at jobbet alligevel er inden for rækkevidde, men det kræver, at hun tropper op til en samtale med det samme! Meghan farer rundt i Los Angeles, panisk, telefon og pengeløs, og kommer ud for hyldende sjove og uheldige situationer.

Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet

Fredag den 26. januar kl. 21:00 på Kanal 4

Peter, Susan, Edmund og Lucy er fire børn, som under Anden Verdenskrig sendes ud af London for at bo hos en excentrisk professor. Livet i professorens hus er ekstremt kedsommeligt. Indtil Lucy en dag opdager et klædeskab, der er en port ind i en magisk verden. Stedet kaldes Narnia. Her kan dyr tale og landet ledes af den kløgtige løve, Aslan. Til at starte med tror de andre børn ikke på Lucy, men de får selv syn for sagen, når de kritisk bevæger sig ind i skabet -og ud i Narnia. De ankommer i en tid af opbrud, hvor landet herskes af den onde hvide heks, Jadis. Enhver, som ikke følger hendes diktatoriske bud, bliver fluks omdannet til sten. Børnene slår sig sammen med Aslan og hans loyale følgesvende, i et modigt forsøg på at vælte Jadis' herredømme

Narnia: Prins Caspian

Lørdag den 27. januar kl. 21:00 på Kanal 4

Et år efter de utrolige begivenheder i 'Løven, heksen og garderobeskabet' befinder Narnias konger og dronninger sig tilbage i det vidunderlige rige langt borte, blot for at opdage, at der er gået mere end 1.300 år efter Narnias tidsregning. Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet. De fire børn vil snart møde en spændende ny figur: Narnias retmæssige tronarving, den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi prins Caspians onkel, Miraz, planlægger at dræbe ham og sætte sin egen nyfødte søn på tronen. Med hjælp fra en venlig dværg, en modig, talende mus ved navn Reepicheep, en grævling ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, Nikabrik, sætter Narnianerne under anførsel af de mægtige riddere Peter og Caspian ud på en forunderlig rejse for at redde Narnia fra Miraz' tyranni, og give landet dets magi og storhed tilbage.

Ant-Man

Mandag den 22. januar kl. 21:00 på Kanal 5

Dr. Hank Pym giver den prøveløsladte Scott mulighed for at bære sin nye opfindelse, der kan skrympe ham ind til insektstørrelse samtidig med, at den giver ham superstærke kræfter. Pym og Scott ender dog med at måtte kæmpe mod Pyms tidligere assistent, Cross, som stjæler opfindelsen og sælger den til højestbydende - en våbenproducent. Scott skal nu bruge sine superkræfter til det gode, og forhindre våbenproducenten i at misbruge hans opfindelse.

Related links

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • ant-man
  • heksen og garderobeskabet
  • narnia: løven
  • walk of shame
  • narnia: prins caspian
  • kanal4
  • kanal5
  • fartjagt
  • 5. halvleg
  • eurosport 2
  • eurosport 1

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919