Nyhed -

Highlights uge 43 - Discovery Networks Danmark

Premiere: ’Jagten på Sexkrænkerne’ onsdag kl. 21:00 på Kanal 5 og på Dplay.

I 2015 blev dyresex forbudt i Danmark, men journalist Sverre Quist finder hurtigt ud af, at der stadig foregår dyresex herhjemme. På et internationalt chatforum udveksler danskere deres erfaringer med dyresex og fortæller også om, hvordan de anvender og låner deres egne dyr ud til sex med mennesker. Med skjult kamera dokumenterer Sverre og hans hold, hvordan en hundeejer anvender sin hund til sex, og hvordan en ponyejer er ved at gøre sin pony klar til at have sex med kvinder. Men hvordan reagerer dyreejerne, når Sverre konfronterer dem med de vidtrækkende konsekvenser, som deres handlinger har for dyrene?

Sæsonafslutning: ’Far, Hvem er du?’ onsdag kl. 21:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Igennem hele deres barndom diskuterede søstrene Lotte og Helle, om de rent faktisk havde den samme far, eller om en af dem var datter af en anden mand. Begge har nemlig vage erindringer om to mænd, der kom i deres barndomshjem, og nu vil de bare gerne have sagen afklaret. Sammen med Janus Bakrawi tager Lotte og Helle ud på en følelsesladet rejse for at få klar besked om et af de helt store spørgsmål i deres fælles tilværelse. Janus hjælper også Sussi, der fik en sms fra sin moster, hvor der stod, at Sussis afdøde far slet ikke var hendes rigtige far. Men kan hun stole på den oplysning? Og hvordan finder hun ud af sandheden, når begge hendes forældre er døde?

’Politijagt’ onsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Henrik trykker speederen i bund og sætter sammen med sine kollegaer fra Midt- og Vestsjællands Politi efter to mulige biltyve, som har taget flugten. Men han finder også sin bløde side frem, da han stopper en bilist, hvis datter bliver bange og ked af det over situationen. I Upper Darby får Thomas også rigtig travlt, da han får en melding om et fireårigt barn, som har fået hjertestop. Så han sætter alt ind på at nå frem til barnet, inden det er for sent. Vlado stopper til gengæld en person, som har fået lidt for meget alkohol at drikke i sommervarmen.

’Velkommen til Verden’ tirsdag kl. 21:00 på Kanal 4 og på Dplay.

Egentlig skulle Lena og hendes mand bare have ét barn mere. Men et barn blev til to, og snart er de forældre til fem børn, og vi er med, når parrets tvillinger blev født ved kejsersnit. Der er fuld fart over Karoline og Casper, som knap nok når at ankomme på fødestuen, inden parrets andet barn er født. Anderledes roligt går det med Kristine og kæresten Thomas, der dog alligevel ender med at få lidt sved på panden.

’Forbrydelsen’ torsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

I 1999 går den 27-årige Kristian Silvio Miletic sammen med sin makker ind på Nivaagaards Malerisamling ved højlys dag og stjæler to malerier på bestilling. Hvad de ikke ved er, at de tager to verdensberømte malerier til en samlet værdi på 250 millioner kroner. Hvad der starter som et simpelt røveri ender med at blive danmarkshistoriens største kunsttyveri, og vi følger politiets utrættelige arbejde med at koordinere en verdensomspændende menneskejagt på de to tyve.

’Politijagt – USA’ tirsdag kl. 20:00 på Kanal 5 og på Dplay.

Thomas og hans kollegaer hos politiet i Upper Darby, Philadelphia, må tænke lynhurtigt, da en kvinde ringer 911 og skriger i telefonen, at hendes søn vil skyde hende! I Santa Barbara står århusianeren Keld over for et bandemeldem, som er meget vred og potentielt også yderst farlig, så han lægger manden i håndjern. Og det er bandemedlemmet slet ikke tilfreds med, så han beskylder Keld for at befamle ham. Sydpå i Virginia vælter regnen ned, hvilket sender en masse bilister i grøften, og Fie må kæmpe for at få styr på den farlige situation.

Emner

  • Massemedier

Kategorier

  • premiere
  • kanal5
  • sæsonafslutning
  • dplay
  • kanal4

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919